Gennem sit støt voksende forfatterskab har Keld Conradsen udviklet sin smag for plotrige romaner med en snert af samfundskritik. Uden decideret at udvikle sig til kriminalromaner har hans bøger ofte noget, der skal opklares eller afdækkes – om det er hemmelige identiteter, årsager til flugt eller relationelle forviklinger.
Et tema, han udforsker i meget forskellige rammer, er mennesker på flugt. I ”Stemte s’er” helt konkret som krigsflygtning, i ”Centrifugen” flugt fra usunde opvækstvilkår og i ”Byen og havet” flugt fra en overvældende sorg. Conradsens karakterer har det med at stikke af fra det liv, der tynger dem, og interessen hos romanforfatteren ligger i at finde årsagerne til flugten og måske tegne en ny retning for karaktererne. Hjemstavn og tilhørsforhold bliver i forlængelse heraf også et underliggende tema, både kulturelt, nationalt og religiøst.
En nysgerrighed for menneskelige relationer fylder også meget i forfatterskabet, ikke mindst komplekse og sorgfulde forhold mellem mødre og sønner. I de forskelligartede værker møder vi både overklassen og underklassen med psykologisk nuancerede skildringer af for eksempel det svigt et barn af en alkoholiseret forælder er ude for. Også ulighed og fordomme mellem klasser og nationaliteter er et genkommende tema.
I et mere verdensvendt perspektiv rummer Conradsens bøger interesse for verden på flere niveauer. Der er et aktuelt samfundskritisk spor med henvisninger til dansk politik og samfundsindretning, der er et historisk spor med fortællinger fra Anden Verdenskrig, og der er et geologisk spor med tråde millioner af år tilbage i tid. På den måde bliver det lille menneskeliv sat i relief og de psykologiske udfordringer ophøjet til at være universelle. Om det samfundskritiske sagde Keld Conradsen i forbindelse med udgivelsen af ”Angus McFinneys fatale forstyrrelser” i 2011: ”Min motivation er at være undersøgende og kritisk og at lave om på verden. Det tror jeg ikke, man gør så meget med en Stieg Larsson. En god del af det, jeg har skrevet, er i en vis forstand lidt samfundskritisk. Det er et forfærdeligt slidt ord, men lige nu kan jeg ikke finde et andet. Jeg skriver på indignation: Det er for GALT det her, så ARGHHH, jeg må have det ud!” (Tine Bendixen: Sex og sukkulenter. Weekendavisen, 2011-06-24).