1. Cunningham, Michael
  2. Dag

Dag

 
Citat
”Selv her kan hun imidlertid ikke være sikker på ikke at blive forstyrret af sin families behov for, at hun med tålmodig interesse lytter til deres frygt og klager, sejre eller sange, og deres behov for at være sammen med en person, som ved mere end nogen anden om, hvad man skal gøre og ikke gøre for at klare sig, som med urokkelig sikkerhed ved, at det hele nok skal gå.”
”Dag”, s. 141.

Michael Cunninghams lavmælte roman ”Day” fra 2023 (”Dag”, 2024) er inddelt i tre dele: 5. april 2019 om morgenen, 5. april 2020 om eftermiddagen og 5. april 2021 om aftenen. Karaktergalleriet er det samme, men omstændighederne er forskellige, ligesom de indbyrdes relationer forrykker sig i løbet af årene.

Centrum er den på overfladen velfungerende kernefamilie med forældrene Isabel og Dan, der er hhv. billedredaktør i en døende branche af trykte medier og lidt falleret rockmusiker med drøm om comeback, samt deres børn Nathan og Isabel på 10 og fem, hvis søskendeforhold drives af lige dele had og kærlighed. I deres New York-lejlighed bor også Isabels lillebror Robbie, der gerne ville have været læge, men blev skolelærer; der gerne ville have fundet kærligheden, men blev forladt og som nu leder efter sit eget sted at bo. Alle elsker Robbie, og han er den lim, der binder familien sammen. I nærheden bor Dans lillebror Garth, der er donorfar til Odin, hvis mor er universitetsunderviseren Chess. Hun troede, det ville være ukompliceret at have sin ven som donor, men vil helst være forælder i fred. Den fiktive Instagram-karakter Wolfe fylder også en del, først som Robbies kærlighedsprojekt, siden som Isabels.

138251993

I stedet for plotmæssig fremdrift er romanen opbygget om relationer og om menneskers forskellige måder at forholde sig til forventninger på. Samfundsnormer og kulturelle standarder presser dem alle sammen i deres søgen efter at blive sig selv, og eksistentielle spørgsmål om lykke og mening går igen. Døden er hele tiden nærværende – som nubrede kyllinger til middag, som de utallige udrykninger gennem byen, da Corona lammer landet og ikke mindst i bogens tredje del, hvor Robbie er død, og både hans ånd, aske og sjæl er uhyggeligt til stede. Særligt børnene Nathan og Isabel er åbne for døden og det mystiske i tilværelsen, mens deres forældre primært er optagede af sig selv og deres selvfremstilling.

Cunninghams blik for, hvor mange forskelligartede følelser en relation kan rumme, viser nuanceret, hvordan det kan være at være søskende, ægtepar, venner – både som børn og som voksne. Med synsvinkel på skift hos karaktererne viser han os dem både indefra og udefra og punkterer dermed særligt de voksnes lidt selvgode selvopfattelse.