Rachel Cusks fortællestil i ”Omrids” og de andre to romaner i trilogien kan minde om den russiske nobelpristager Svetlana Aleksijevitjs mangestemmige værker, for eksempel ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” (2015) og ”Bøn for Tjernobyl” (2018), der på samme måde gør brug af vidnesbyrd og mundtlige historiefortællinger. Men i modsætning til Aleksijevitjs temaer, som bevæger sig rundt i et mere åbenlyst dramatisk og historisk landskab omkring Anden Verdenskrig, Gulag og Tjernobyl, er Cusk optaget af de svære relationer vedrørende i venskaber, familie og kærlighedsliv, som hun også har nærmet sig i en mere autofiktiv form i bøger som ”Et livsværk” og ”Efterskælv”..
Cusk nævner selv den italienske forfatter Natalia Ginzburg og fortælleren i hendes selvbiografiske roman ”Familiealbum” (1963), som en, der minder om fortællerens rolle i Faye-trilogien: ”Fortælleren Natalia er næsten usynlig. På den måde minder hun lidt om Faye. Hun bliver til i kraft af, at hun betragter – eller reproducerer – sin families virkelighed. Det begyndte jeg også at gøre fra en tidlig alder, men i modsætning til Natalia, var jeg drevet af fremmedgørelse: ’Skete det virkelig?’” (Kathrine Tschemerinsky: Romanreformatoren. Weekendavisen, 2020-03-06).
Rachel Cusk nævner også D.H. Lawrence som en stor inspiration og siger, at hun brugte det meste af sine tredivere på at prøve at skrive som ham. Hun ser Lawrence som en af de skarpeste til at analysere det moderne, britiske liv med dets mange forandringer og forsøg på selvrealisering og har skrevet forord til en genudgivelse af D.H. Lawrences roman ”Regnbuen” (1915), der skildrer en engelsk familie igennem tre generationer. Cusks roman ”Det andet sted” er en form for genfortælling af D.H. Lawrences mislykkede besøg hos kunstmæcenen Mabel Dodge Luhan i Taos, New Mexico.
Med ”Livet på landet” tager Cusk fat i den britiske guvernanteroman, som man kender den fra engelske klassikere som ”Jane Eyre” (1847) af Charlotte Brontë, og ”Agnes Grey” (1847) af hendes søster, Anne Brontë; en form for victoriansk dannelsesroman, hvor en ung, uskyldig kvinde som regel lander på et velhavende landsted i en ukendt egn, men med Cusks kølige og dissekerende blik, der ikke efterlader meget Brontësk højromantik på den engelske hede.