I Rachel Cusks roman ”The Country Life”, 1997, (”Livet på landet”, 1999) rykker niogtyveårige Stella i al hast ud af London for at flytte på landet. Uden at vi ved, hvad der er sket, fornemmer vi på Stellas hurtigt forfattede afskedsbreve til sine forældre og en mand ved navn Edward, at der ligger en traumatisk oplevelse bag beslutningen om at forlade byen. Kort efter lander hun på en gård i en lille by i Sussex hos den velhavende Madden-familie, hvor Stella skal tage sig af den handicappede søn, Martin. Aftalen om jobbet er blevet så hurtigt indgået, at der er flere ting, der ikke er blevet helt afklarede – for eksempel har Stella ikke fået fortalt, at hun ikke kører bil, hvilket er et af kravene til stillingen.
Stella forsøger at finde sig til rette ved familien, men ret hurtigt opdager hun, at det kan være svært at stå på god fod med Pamela, Martins mor, som har et iltert temperament. Martins far er meget fraværende, og der er tilsyneladende også nogle problemer mellem familien og resten af lokalbefolkningen, som Stella efterhånden får opsnust.
22407880
Allerede her i en af Rachel Cusks tidlige romaner får man en fornemmelse af det mikroskop, hun lægger alle følelser og menneskelige interaktioner under. Det er en nærmest anatomisk dissekering af alle udvekslinger og reaktioner, når fortælleren Stella prøver at forholde sig til sine nye opgivelser: ”Jeg tror imidlertid at hun altid har set sådan ud; altså næsten smuk, eller post-smuk, ligesom himlen efter en dejlig dag når solen er forsvundet, men dens aura er tilbage, fuld af det svundne, en erindring der er endnu skarpere end den ting man husker.” (s. 26).
Som i Cusks senere romantrilogi får vi antydningen af et sammenbrud, der ligger til baggrund for hovedpersonens nuværende situation. Stella er flygtet, ikke bare fra sin tilværelse i London, men også fra sig selv. Hun forsøger at forsvinde. ”Jeg vil bare være i fred. Som et par øjne i en krukke” (s. 312), som hun forklarer det til den handicappede Martin. Det viser sig at være mere besværligt, end hun har regnet med.
”Livet på landet” er en guvernante-roman, som man kender det fra den klassiske, britiske genre med Charlotte Brontës ”Jane Eyre” (1847), men et sort og galgenhumoristisk take på genren, hvor den unge kvindelige hovedpersons lidt romantiske forestillinger om livet på landet pilles fra hinanden under Cusks skånselsløse lup.