Det transkønnede er blevet behandlet af store forfattere lige fra Virginia Woolf i et værk som ”Orlando” (1928) til John Irving i ”Én person” (2012). Også hos skotske Ali Smith leges der i romanen ”Pige møder dreng” (2008) med de stive samfundsmæssige kønskategorier. ”Den danske pige” (2000) af David Ebershoff handler om den danske kunstmaler Einar Wegener, der helt tilbage i 1930’erne fik foretaget en kønsskifteoperation for at blive til Lilli. Filmatiseringen (”The Danish Girl”, 2015) er tildelt en særlig funktion i ”Det er herfra jeg vil begynde, disse ord kan finde vej” som en indfaldsvinkel til at forstå for både Grys psykolog og forældre – og måske for andre udenforstående cis-kønnede.
Stilistisk er der i ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” ligheder med Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Det værste og det bedste” (2002). Som i Thomsens digtsamling anvender også Dalgas det modsætningsstrukturerende greb og opdeler sine afsnit efter, hvad der er henholdsvis det værste og det bedste – og tilpasser det sin tekst, f.eks. i formen ”på mine gode dage” og ”på mine dårlige dage” (Gry Stokkendahl Dalgas: Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej, s. 31). I Thomsens digtsamling fungerer grebet som en måde at udtrykke sig om livets talrige facetter, stort som småt, og lege med ellers umulige modstillinger. Ved Dalgas’ brug af grebet mindes læseren om, at den transseksuelle proces rummer både skidt og kanel, store opture såvel som nedture – ganske som alle liv gør det. Selv nævner Gry Stokkendahl Dalgas en talk af computerspilsjournalisten Austin Walker som inspiration til dette afsnit i bogen (NYU Game Center Lecture Series Presents Austin Walker, 2018-02-07).