Med romanen ”Om en hals” (2024) dykker Louise Juhl Dalsgaard ned i velkendte temaer fra forfatterskabet: en gærdejselskende mor, et barns oplevelse af ikke at være elsket, og spiseforstyrrelser.
Fra en ikke præciseret nutid beretter en kvindelig jegfortæller om en barndom med kærlige forældre og en dominerende storebror. Dagene i deres sommerhus er lyse og lette med plads til at lege og tegne, men broderens uforudsigelige vold og vrede bryder idyllen. I kvindens ungdom mærker hun sorgen efter tabet af veninder og kærester – og chinchillaen John – og også en voksende uro indeni.
138063704
Det er, som om hun samler på tab og svigt; de hober sig op, og en dag bliver det for meget. Hun beslutter sig for at tage kontrollen tilbage, og det skal gå gennem tal: Hun vejer 73,8, og målet er at vende tilbage til de 31 kilo, hendes mor i barndommen sagde var en perfekt vægt. Det var det til en lille pige, ikke til en voksen kvinde. Hver kapiteloverskrift angiver i tal mellem 30 til 73,8 kilo, hvad hun vejer undervejs.
Hendes sygelige optagethed af tal og tabeller viser sig i lister over madvarers vægt og kalorier og et ekstremt fokus på forbrænding og klokkeslæt. Anoreksien overtager kvindens liv, og efter en tur hos lægen bliver hun indlagt akut til et langt behandlingsforløb på en lukket afdeling. I et kapitel, hvor mor og datter tager skylden for hinandens sorg og fortvivlelse, står der: ”Det er svært for mig at sige præcis, hvornår det gik op for mig, at tingene hang sammen. Altså ikke sådan som mandag hang sammen med tirsdag eller bål med brand. Men sådan som jeg hang sammen med alt det, jeg kom af, alle dem: min mor, min far, det hvide murstenshus.” (s. 54-55). Anoreksien kommer ikke ud af ingenting, men der fældes ikke dom over nogen. Snarere forsøger fortælleren at forstå, hvad der fik sygdommen til at bryde ud.
Sammen med de forskellige aldre skifter fortælleperspektivet, så læseren oplever verden fra barnets logik til teenagerens oplevelse af, at hjerne og hjerte ikke er det samme – og at det kan være svært at regne ud, hvilken af de to hun skal lytte til. Og netop titlens hals forbinder de to, krop og tanke. Sproget er poetisk, lavmælt og registrerende i al sin smerte og ømhed, og romanen giver et indsigtsfuldt blik ind i anoreksiens strategier.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Om en hals"