Louise Juhl Dalsgaards erindringsroman ”Ting jeg tænker på” fra 2022 lægger sig smidigt ind i forfatterskabet, da mange tekstelementer og karakterer fra tidligere værker her indgår i en erindring. Vi har før mødt Myrna, en gærbrødsbagende og skeptisk mor og en kvinde, der skriver lister for at få tiden til at gå. Også dette værk er fragmenteret og poetisk kortfattet, her inddelt efter årstal begyndende fra forfatterens fødeår: 1973-1985, 1986-1992 og 1993-. Hver sentens begynder med ”Jeg tænker på…”, og det er både stort og småt fra et levet liv; stemmer fra tv, duplikatormadder, klassekammerater og gode lege fra de første år; og til sidst et brændende ønske om at få et barn: ”Jeg tænker på en negativ test”.
62042907
Erindringerne gemmer på et hav af tidstypiske elementer, der vækker genklang hos den læser, der også kan huske Ole Sippels stemme, serveringsfade med tobak til familiefester og Lech Walesas overskæg. Der kan samles meget ensomhed og brutal erkendelse i en enkelt sætning, når det står: ”Jeg tænker på min bedste ven, der viser sig også at have en anden bedste ven.” (s. 35).
Samtidig fungerer romanen som et kartotek over følelser fra et helt liv, og den tegner et portræt af en pige, der altid har følt sig forkert og som bærer en tvivl med sig om kærligheden fra sine forældre. Ved at låne fortælleperspektivet ud til et barn ser vi verden på dets ekstremt nærværende måde, når det tæller lygtepæle på vej til skole eller kigger på havens fire tørresnore med familiens undertøj på. Der er kærlighed til bedsteforældre og til fantasien, og der er en smerte under det hele, som gør læsningen melankolsk midt i alt det glittede bolsjepapir.
At læse ”Ting jeg tænker på” er som at bladre i et fotoalbum fra et helt liv. Med få ord tegner Louise Juhl Dalsgaard fysiske og psykiske situationer op med et præcist blik for det, der har været centralt i hver epoke i livet. Barnets sanselighed, det unge menneskes skrøbelighed og den voksnes tvivl.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Ting jeg tænker på"