Aktuelt værk: Vulkanø

Citat
”Henne ved bordet er vores søn begyndt at tale babysprog. Så skubber han tungen ud i underlæben og laver uartikulerede lyde med en så pågående stemme, at det er umuligt at ignorere ham. Det er i den her slags situationer, at jeg skal holde mig selv i snor. Jeg vil ikke blive vred over det.”
Vulkanø, s. 59.

Vulkanø I et interview med forlaget Gutkind har Daniel Dalgaard fortalt følgende om tilblivelsen af hans anden roman, "Vulkanø" (2024): "Bogen begyndte som rejseoptegnelser. Jeg troede, at det var det, jeg skulle lave; en lille skarp rejsebog, men pludselig eksploderede den i hænderne på mig og forvandlede sig til en fortælling om at skulle være far, når man altid har frygtet at skulle blive det." (Interview med Daniel Dalgaard. "Vi har som mænd brug for at tage hul på en samtale, som ikke bliver nem". Gutkind, 2024-01-23).

137590816

”Vulkanø” er både et kritisk blik på turisme og en ærlig indsigt i et menneske, der kæmper sig på plads i rollen som mand, voksen og som far. Som i centrale scener af "Sfinx", hvor den lamme Jan Schnecker sidder forstenet med solskoldning ved en idyllisk pool, er vi i "Vulkanø" på en ferieø, hvor turismen holder gang i pengestrømmen. ”Vulkanø” er inddelt i kapitler med sted og datobetegnelse, og romanen starter, da en lille familie – bestående af et forældrepar i trediverne, en søn på fem år og en etårig datter - er kommet hjem fra ferie. Sønnen har mistet en højtelsket bamse i lufthavnen, og faren drager afsted til hittegodskontoret for at påtage sig den forbilledlige rolle som helt, som han både higer efter og er utilpas ved. I andet kapitel er romanen tilbage på Tenerife en måned forinden, og familien er indlogeret på hotel, hvor tiden går med små magtkampe ved den uoverskueligt store buffet.

Undervejs er der feriefotos, og rejsen til det paradisiske turistmekka gennemgås kronologisk. Det viser sig, at paradis ikke er så afslappende. Forældrene er i søvnunderskud, og sønnen er trodsig og urimelig, og faren - der har mange lighedstræk med Daniel Dalgaard selv - kæmper gevaldigt med lige dele høje forventninger, manglende overblik og et ulmende raseri.

Alle kapitler er skrevet med jegfortæller, og der veksles mellem flashbacks, rapporterende nutidsafsnit og selvreflekterende afsnit om især forældrerollen. Tonen er ofte (absurd) humoristisk, og situationerne er letgenkendelige for børnefamilier.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Vulkanø"