Med udgivelsen af ”Vi er ikke konger” blev Daniel Dalgaard især sammenlignet med Lars Skinnebach (f. 1973), der var underviser på Forfatterskolen og som er kendt for sine vilde og uforudsigelige digte. Hans digte er ofte sværttilgængelige og svære at forstå, og især i ”Vi er ikke konger” fremstår Daniel Dalgaards analytiske tilgang til stoffet og forkærligheden for systemer og kategoriseringer.
I ”Spejlkamel” er der referencer til at vokse op i provinsen uden et kendskab til kunst eller finkultur, og i essayet om mænd i det 21. århundrede, ”Forestillingen om Patrick Mortensen”, plæderer Daniel Dalgaard for en mere åben definition af kønsidentiteter og -stereotyper. De to aspekter er begge noget, som forfatteren Glenn Bech (f. 1991) er inde på i eksempelvis ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, hvor en indigneret stemme fremsætter et manifest om social ulighed, klasseskam og homoseksualitet i provinsen. I sin ukunstlede natur og morsomme hverdagssituationer ligner ”Spejlkamel” desuden Asta Olivia Nordenhofs (f. 1988) digtsamling ”det nemme og det ensomme”.
Med sine historiske og bornholmske strenge har ”Sfinx” slægtskab med Merete Pryds Helles (f. 1965) langelandsfortælling i ”Folkets skønhed”, hvor læseren følger bondedatteren Marie og hendes fattige slægt i 1930’erne og frem. Merete Pryds Helles slægtshistorie bygger på medlemmer fra hendes egen familie, og lilleputsamfundet i den bornholmske del af ”Sfinx” kender Daniel Dalgaard også indefra. Om at vokse op i et lille samfund har han sagt: ”Da jeg var stort barn og ung voksen, synes jeg at mine omgivelser forsøgte at gøre alting mindre. Det var Herregud og Bevarmigvel. Det var en generthed overfor følelserne og en afsmag over for det storladne, som ikke kun kom fra mine forældre, men også fra mine lærere, mine venner, dem jeg voksede op sammen med. Det er en lillehed, der har sat sig i mig, sikkert for altid, men jeg forsøger at lade den blive derinde og ikke give den afløb.” Samtidig har forfatteren en forkærlighed for andenhåndsfortællinger, rygter, anekdoter og familiehistorier. ”Alle disse ting trækker tråde, som ikke er helt lige, tilbage til min opvækst.” (Anna Møller: Interview med forfatteren. 2022-12-15).
Den politiske og samtidskritiske linje i den sammensatte ”Sfinx” minder også om Jonas Eikas (f. 1991) sci-fi novellesamling ”Efter solen”, der bl.a. handler om en ung beach boy i Cancun. ”Efter solen” modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 2019, og samlingen rummer både samtidskritik og fokus på økonomisk ulighed og manglende nærvær, ligesom Jonas Eika ved prisoverrækkelsen holdt en særdeles kritisk takketale rettet mod socialdemokrat og statsminister Mette Fredriksen.
I sin nære fremstilling af det, der tilsyneladende er forfatterens eget liv og erfaringer, har ”Vulkanø” åbenlyse lighedstræk med Karl Ove Knausgårds selvbiografiske romanserie ”Min Kamp”, deriblandt bind to, der handler om livet med små børn og om selvbillede, familiedynamik og almindelig hverdag.