Den journalistiske stil, som Joan Didion var med til at indføre med sine reportager fra 1960’ernes kulturelle og politiske brændpunkter, bæres i dag videre i journalistiske reportager, hvor journalisten er til stede som ikke kun et observerende, men også et sansende ”jeg” og på den måde synliggør sig selv som afsender på reportagen. Et dansk eksempel er journalisten Puk Damsgård, der har udgivet flere dokumentariske skildringer fra sine ophold i Mellemøsten. Puk Damsgård bruger ligesom Joan Didion skønlitterære greb til at formidle den virkelighed, hun bevæger sig rundt i og sætter sig selv på spil i, som når hun følger oprørsbevægelsen i det borgerkrigshærgede Syrien i ”Hvor solen græder” (2014) eller er med ved fronten i kampen mod IS i Irak i ”Den sorte kat i Mosul” (2017).
”Et år med magisk tænkning” gjorde for alvor Joan Didion kendt uden for USA. Det skyldes måske et paradoks, som hun selv er inde på i romanen: ”Eftersom sorgen er og bliver en af de mest udbredte lidelser, var den litteratur, der omhandlede den, bemærkelsesværdigt sparsom” (”Et år med magisk tænkning”, s. 34). I nyere tid er der blevet udgivet flere romaner, der tager livtag med den svære sorg.
Her kan nævnes Naja Marie Aidt, der ligesom Joan Didion mistede et barn. Sønnen Carl døde i 2015 ved en ulykke, og Aidt formidler sin sorg i romanen ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” (2017). Ligesom Joan Didions sorgværker er opbygget af en vekslen mellem erindringsglimt, intellektuelle refleksioner og henvisninger til forskellige andre litterære værker, der har sorgen som tema, er også Aidts værk en fragmenteret sammensætning af forskellige typer tekst. Også her spejler den litterære form, hvordan sorgen splintrer sammenhængen og meningen.
En anden dansk forfatter, der skildrer sin personlige sorgoplevelse, er journalist Puk Qvortrup, der ligesom Joan Didion mistede sin mand pludseligt til et hjerteanfald. Chokket og den efterfølgende sorg beskriver hun i værket ”Ind i en stjerne” (2019). Sidst skal nævnes den svenske forfatter Tom Malmquist, der i værket ”I hvert øjeblik er vi stadig i live” (2015) beskriver tabet af sin kone kort efter at deres datter er kommet til verden ved akut kejsersnit. Som hos Joan Didion er omstændighederne omkring dødsfaldet og den efterfølgende sorg beskrevet i sansemættede billeder, der lader følelserne trænge dybt ind i læseren.