Scenen for romanen ”Play It As It Lays” fra 1970 (”Intet gælder”, 2018) er filmmiljøet i Hollywood i slutningen af 1960’erne, hvor sprut og stoffer flyder frit, og overfladiskhed og kynisme definerer de menneskelige relationer. Hovedpersonen Maria Wyeth er en falleret skuespillerinde, hvis ægteskab med filminstruktøren Carter er kuldsejlet, og hvis datter Kate er indlagt på en anstalt.
Første gang vi møder Maria er det som jeg-fortæller, hvor hun befinder sig på et behandlingssted af en art. Hun opridser sin baggrund, hvad hun kommer fra og hvordan hun endte dér, hvor hun er nu. Hun har mistet begge sine forældre, og den by, hun voksede op i, er jævnet med jorden. Hun har haft flere mislykkede forhold, og hendes filmkarriere er gået i stå.
Senere skifter romanen til tredjepersons-fortælling, der i tilbageblik følger Marias vej mod indlæggelsen. Det hele foregår i og omkring Los Angeles, ved swimmingpools, på støvede moteller i ørkenen og på de motorveje, der forbinder det hele, hvor Maria ræser rundt i sin bil i et forsøg på at genvinde en skrøbelig kontrol med tilværelsen: ”Var hun der ikke, mistede hun dagens rytme, dens skrøbeligt pålagte momentum” (s. 19).
54087799
Der er en søvngængeragtig rytme i romanen, og alt opleves gennem Marias bedøvede blik på tilværelsen. Samtidig finder flere dramatiske hændelser sted undervejs; som en illegal abort, utroskab og et selvmord. Det californiske landskab, Maria bevæger sig rundt i, er på én gang tørt, stillestående, flimrende og også brutalt og truende med sin ekstreme hede.
Med sit enkle, nøgterne sprog afspejler Didion en kynisme og tomhed, som langsomt driver Maria til et ståsted, hvor intet længere gælder, alt, på nær datteren, har mistet sin mening. Den danske titel på romanen henviser til den erkendelse, mens den originale titel ”Play It As It Lays”, som kan oversættes til noget i retning af, at man må spille de kort, man har, kynisk indikerer at man kun har sig selv at regne med. Titlen refererer også til Marias opvækst, hvor faren, der var gambler, opdragede hende til at tro, ”at næste terningekast altid ville indbringe større gevinst end den, man havde tabt i den forrige” (s. 9) - en skrøbelig livsfilosofi, hvis bagside er, at alt, der kan vindes, kan tabes lige så hurtigt igen, sådan som Maria erfarer.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Intet gælder"