”Salvador” fra 1983 (”Salvador”, 1983) er Joan Didions reportage fra det mellemamerikanske land El Salvador i 1982 i, hvad der skulle vise sig at blive den salvadoranske borgerkrigs tidlige år. Borgerkrigen rasede fra 1980 til 1992 og udkæmpedes, i grove træk, mellem landets højreorienterede militærregime og venstreorienterede guerillabevægelser.
Reportagen beskriver Didions personlige oplevelse med at befinde sig i hovedstaden San Salvador under åget af krigens anspændte nærvær. Vævet ind i reportagen, hvor ”en klynge børn på gaden antyder tilstedeværelsen af et lig” (s. 15), er afsnit, hvor Didion beskriver den politiske situation samt den amerikanske tilstedeværelse i landet.
Reportagen veksler mellem Didion som jeg-fortæller, der bevæger sig rundt i San Salvador og taler med forskellige mennesker, og referater fra forskellige rapporter, der kommer med opgørelser over krigens hændelser. Reportagens opbygning er fragmenteret og bærer på den måde præg af den usikre information, der omgærder krigen, og af Didions oplevelse af at være i El Salvador, som er præget af stor usikkerhed – både fysisk og mentalt.
”Salvador” er ikke en klassisk krigsreportage fra krigens fronter, men et psykologisk portræt af den stemning, der følger med krigens og dødens konstante nærvær. Kun i en enkelt passage rejser Didion, sammen med sin mand og andre reportere, tæt på fronten, men selskabet bliver sat i en venteposition, da det viser sig, at den oberst de skulle have snakket med, er styrtet ned med en helikopter, og de vender derfor tilbage til San Salvador uden at være kommet tættere på kamphandlingerne.
I det spor, der forklarer de politiske omstændigheder omkring krigen i El Salvador, går Didion kritisk til den amerikanske indblanding. Amerikanerne var til stede i El Salvador og støttede militærregimet i et forsøg på at bevare politisk kontrol over landet og holde guerillabevægelsernes opstand nede, da man frygtede muligheden for en kommunistisk revolution. Didion kaster sit skarpe, nøgterne blik på denne tilstedeværelse og den generelle amerikanske selvopfattelse af at være den store demokratiske frelser.