Vand til blomster

Citat
De pårørende lader ordene flyde i en lind strøm langs mine stier og i mit beskedne hus. Når de ankommer, når de går, og nogle gange begge dele. Lidt ligesom de afdøde. Men med dem er det stilheden, gravstenene, besøgene, blomsterne, billederne og måden, deres besøgende opfører sig på foran gravstedet, der fortæller mig om deres tidligere liv, dengang de var levende og rørige.
”Vand til blomster”, s. 17.

I 2018 udgav Valérie Perrin sin anden roman ”Changer l’eau des fleurs” (”Vand til blomster”, 2021), der handler om en kirkegårdspasser ved navn Violette Toussiant. Kirkegården, der ligger i en lille by i Bourgogne, er det fysiske sted, hvor der fortælles fra. Romanen er opbygget som en kronologisk fortælling. Ved hver kapitelinddeling er indsat en filosofisk note om døden, der kan læses som en slags gravskrift, og således slås romanens tematik an.

Det er et stille liv, som jegfortælleren, Violette, lever. Dagene går med at passe gravstederne og tale med de besøgende. Gennem Violettes samtaler og grundige observationer af de afdødes pårørende vrimler det frem med fragmenter af livshistorier, og det er, som om de afdøde bliver vakt til live i minderne om dem.