Anomali

Citat
”Jeg bevæger mig mod kassen med legoklodser. Jeg skiller de røde fra de blå. Jeg griber om fire. Mor, far, Jacob og mig. De rasler. Jeg trykker klodserne sammen. Klik, klik, klik. De kan fylde hans hals. Luftrør og spiserør.”

”Anomali”, s. 167.

I 2017 udkom Dorte Lilmoses roman ”Anomali”, der handler om, hvordan det er at vokse op i en familie med en svært handicappet søskende.

Saga er en helt normal 14-årig pige, der har en alt andet end normal familie. Hendes storebror Jacob er 17 år gammel og infantil autist. Jacobs handicap betyder, at familiens hverdag er tilrettelagt efter Jacobs behov, og at al energi bliver brugt på at opretholde de rutiner og faste mønstre, som gør, at han fungerer bedst muligt. Han kan f.eks. ikke have, at der er for meget larm omkring ham, hvilket betyder, at selv en almindelig ting som at spise en gulerod bliver et potentielt problem og kan afføde et sammenbrud og voldsomme fysiske reaktioner.

Jacob suger al forældrenes opmærksomhed, og Saga er blevet en ekstra hjælpende hånd i familien. Hun sørger for at passe Jacob, tager ansvar, når han får et anfald og lokker hans medicin i ham under aftensmaden.

53613012

Jacob fylder så meget både fysisk og mentalt, at Saga næsten forsvinder. Far kan ikke huske, hvornår hun har fødselsdag og mor bliver ved at sige, at hun virkelig gerne vil læse Sagas stil om glasøjne. Hun får det bare aldrig gjort, for så er der noget med Jacob, der kræver hendes opmærksomhed. Saga føler sig fanget af Jacob og hans handicap, og hun tumler med svære tanker som f.eks.: ”Hvad nu hvis Jacob ikke var her? Hvordan ville mit liv så være?”.

Saga har to frirum. Det ene er, når hun svømmer sammen med sine veninder, der ikke ved, at hendes storebror er autist. Det andet er hos naboen Wyrna, som har sejlet på de syv have, samler puslespil og har en evne til at se Saga, som Saga og ikke som pigen med den mærkelige storebror. I samværet med Wyrna oplever Saga, at hun er i centrum, og at hendes tanker og behov bliver taget alvorligt og er vigtige.

”Anomali” er en roman, der har det ensomme barn i centrum. Læseren får et indblik i, hvordan det er at vokse op i skyggen af en alvorligt syg søskende og i hvordan den raske søskende, i dette tilfælde Saga, må tilsidesætte sig selv og agere minivoksen for at hjælpe til i familien.