dorte lilmose
Foto: Erik Bech

Dorte Lilmose

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, Bureauet, maj 2018.
Top image group
dorte lilmose
Foto: Erik Bech

Indledning

Der bliver hakket hænder af, kastet med lort og skudt med AK-47’ere i Dorte Lilmoses bøger, der ikke er for sarte sjæle. Men det er også meningen, for bøger til børn og unge skal være alt andet end pussenussede, mener hun. Derfor tager Dorte Lilmose livtag med tunge, alvorlige emner som krigens grusomheder set gennem børnesoldaters øjne og hvordan det er at leve i skyggen af en alvorligt syg søskende, men hun skriver også poetisk om alderdom, drømme, døden og sydvestklædte måger.

 

53986129

Blå bog

Født: 1966 på Mors.

Uddannelse: Ergoterapeut. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2008.

Debut: Drengen der kom i fængsel. Gyldendal, 2008.

Litteraturpriser: Skriverprisen, 2014.

Seneste udgivelse: Ingen vej tilbage. Alinea, 2018.

Inspiration: Hendes tre børn.

Artikel type
boern

Baggrund

”Jeg havde aldrig set døden før. Den var grim. Grimmere, end jeg troede. Nok det grimmeste, jeg havde set i hele mit liv. Død var død. Leg kan laves om. Det her var ikke en leg.”

”Drengen der kom i fængsel”, s. 16.

Dorte Lilmose blev født i 1966 på øen Mors, der ligger i Limfjorden. Hun drømte fra barnsben om at blive forfatter, men fordi hun havde svært ved at høre og dermed også stave, skød hun drømmen til side. Selv siger hun om dette: ”Lige siden jeg var barn, har jeg lavet historier på papir og inde i mit hoved. Jeg havde faktisk tidligt en drøm om at skrive bøger, men tænkte: Det kan du ikke, Dorte, når du er så dårlig til diktat. Så drop den drøm, for en forfatter laver ikke stavefejl, og jeg lavede mange stavefejl i skolen, når vi havde diktat. Jeg hadede diktat, for når læreren fx læste hopper, så kunne det i mine ører let blive til lopper. Så jeg sad på forreste række i hele min skoletid pga. dårlig hørelse, men selv om jeg sad der, så fik jeg alligevel stavefejl i diktat, og det tog selvtilliden. Det var måske derfor, at jeg skulle blive ældre, før jeg turde gøre noget ved min drøm om at skrive bøger.” (Bent Rasmussen: I en børnesoldats liv er der ingen kære mor. Skolebiblioteket, 2014-10-16).

I stedet uddannede hun sig til ergoterapeut og arbejdede i en årrække med genoptræning af mennesker, der var kommet til skade. Men forfatterdrømmen blev ved at følge Dorte Lilmose, og da hun hørte om uddannelsen på Forfatterskolen for Børnelitteratur, søgte hun i 2006 ind og blev optaget. I 2008 dimitterede Dorte Lilmose fra skolen, og samme år debuterede hun med bogen ”Drengen der kom i fængsel”. Siden har hun udgivet i omegnen af 25 bøger, der spænder fra faglitteratur over billedbøger til ungdomsromaner.

Dorte Lilmose er gift og har tre børn. Hun er bosiddende i Virum og arbejder ved siden af sin forfattervirksomhed som ergoterapeut på et bosted for autister.

Dræb eller dø

”Dag 5 efter Maliks død kaster de kvinden, som jeg skød, ind til mig. De griner. Deres fødder sparker til hendes ene fod, da den sidder fast i lågen. Jeg presser mig sammen i et hjørne. De låser lågen. Hun er så død, at der ikke er mere at gøre.”

”Dræb eller dø”, s. 96.

I 2014 udkom romanen Dræb eller dø”, som Dorte Lilmose samme år modtog Skriverprisen for.

Vennerne Rajab og Malik flakker om i bushen, efter deres forældre er døde og landsbyen, som de boede i, er brændt ned. En nat bliver de samlet op af soldater fra en lokal milits, og Rajab og Malik følger med i håb om, at soldaterne har mad og vand. De bliver kørt til en lejr, hvor de stuves sammen med en masse andre børn. Da de bliver vækket næste morgen, ser de pigtråden, som holder dem indespærret, og det går op for dem, at de skal bruges som børnesoldater.

Rajab er et naturtalent med en AK-47, en maskingeværtype, som børnene får udleveret i lejren, og hærchefen udser sig ham til at være snigskytte. Malik derimod har ingen særlige evner og sendes hurtigt på mission med en gruppe andre drenge. Inden afgangen fra lejren fyldes de med stoffer, så angsten for at dø dæmpes.

51075013

Malik kommer tilbage. Men han er forandret, og da Rajab endelig får vristet sandheden ud af ham, viser det sig, at Malik har gemt sig under hele slaget. Det går ikke ustraffet hen, og da Malik bliver hentet af en soldat, følger Rajab med. Soldaten begynder at sparke Malik, og da Rajab vil forhindre det og sigter på soldaten med sin AK-47, går alt grueligt galt. Malik og soldaten dør.

Efter Maliks død begynder Rajab at skyde dårligere og dårligere. Hærchefen giver ham en sidste chance for at bevise sit værd. Han skal skyde til måls med bind for øjnene. Da bindet fjernes, ligger der en død kvinde på jorden. Rajab bryder sammen og spærres inde. Mens han er i fængsel, tænker han på Malik, den døde kvinde og hævn. Da han endelig kommer ud, dræber han hærchefen og flygter.

Et gennemgående tema i ”Dræb eller dø” er navne eller mangel på samme. Læseren får aldrig at vide, hvor romanen foregår, lejren er navnløs og når børnene ankommer, får de et nummer i stedet for et navn. Navnene er en rest af identitet og menneskelighed, og så længe Malik og Rajab holder fast i at kalde hinanden ved navn, bevarer de en kerne af sig selv, som hærchefen ikke kan nå.

Tematisk kredser romanen endvidere om ensomhed og overlevelse. De to drenge er dybt traumatiserede og alene i en verden, hvor voksne er farlige, og hvor døden og grusomheden er noget man må vænne sig til for at overleve.