Rebecca Bach-Lauritsen
Foto: Agnete Schlichtkrull

Rebecca Bach-Lauritsen

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Rebecca Bach-Lauritsen
Foto: Agnete Schlichtkrull

Indledning

I sirlige sætninger viser Rebecca Bach-Lauritsen følelser frem uden at sætte ord på dem. Beskrivelser af handlinger og stemninger og undren over sproget former personerne i hendes værker. En pige har mistet sin lillebror, en er ved at blive til en rigtig pige, og en er lidt for alene i verden. Fælles for skildringerne af de små og store piger er en udelt sympati fra fortælleren, også når pigerne er lidt for meget af det gode.

 

47902231

Blå bog

Født: 12. september 1976 i Charlottenlund.

Uddannelse: Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2010.

Debut: Veronika lyder som harmonika. Høst & Søn, 2011. Illustreret af Stian Hole.

Litteraturpriser: Skriverprisen, 2011.

Seneste udgivelse: Stykker med himmel. Høst & Søn, 2020. Illustreret af Stian Hole.

Inspiration: Marguerite Duras, Edith Södergran, Gertrude Stein, Inger Christensen, Anne Carson og Tove Ditlevsen.

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Anna og Kille blæser sæbebobler. Det gør de hver sommer, former munden til pust og ser boblerne svæve og poppe. Dypper plastikdimsen i den lille aflange bøtte, bliver fedtet på fingrene, former munden til pust. De gør, som de plejer, men det føles anderledes. Kille er tom indeni ligesom boblerne.”
”Sommerdrenge”, s. 11.

Rebecca Bach-Lauritsen er født i 1976 i Charlottenlund nord for København og er ”vokset op i et hjem med både stilhed, høj musik og samtale,” som hun siger (Interview med Forfatterweb, maj 2015). Hun voksede op som enebarn af en far, der var læge og en mor, der var sygehjælper. Familien flyttede meget, og Rebecca Bach-Lauritsen nåede at gå på fire folkeskoler. Efter studentereksamen i 1995 læste hun et års film- og medievidenskab på Københavns Universitet, og derudover har hun en journalistisk uddannelse fra DR/Journalisthøjskolen.

I 2003 begyndte hun at arbejde for DR som vært og tilrettelægger, og hun har bl.a. været med i Junior på P3, Fandango i Fjernsyn for dig, Hyggetimen på Ramasjang Radio plus programmet Elefantvask på DRs børnekanal Ramasjang, som hun lavede sammen med Johanne Algren, der også skriver bøger for unge.

Inspirationen til at blive forfatter stammer helt fra barndommen, fortæller Rebecca Bach-Lauritsen: ”Fra mine første og helt egne møder med bogstaver, vidste jeg, at der gemte sig noget dér. At de kunne gøre noget ved mig, og at jeg kunne gøre noget med dem. Desuden var min morfar en skøn og kærlig historiefortæller, der gjorde sjove ting med sproget. Det var vist altid de samme ting og de samme historier, men det åbnede op for, at med ord kan man skabe sit helt eget.” (Interview med Forfatterweb, maj 2015).

I 2008 kom Rebecca Bach-Lauritsen ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det var afgørende for hendes liv og karriere. Til spørgsmålet om, hvilket udbytte hun har haft af uddannelsen, svarer hun: ”Umiddelbart har det ændret mit liv. Minder lidt om et Brio-skiftespor, jeg fik til jul som barn. Skolen blev et skiftespor. Jeg kom over i den rigtige bane. Oplevede det helt konkret i novelleforløbet, hvor jeg startede på teksten til min debutroman Veronika lyder som harmonika. Den gjorde mig til forfatter.” (Center for børnelitteratur: Fordi det var det jeg allerhelst ville i hele verden. Dfb.au.dk, november 2011).

Bach-Lauritsen dimitterede fra skolen i 2010, og i 2011 debuterede hun med den prisbelønnede ”Veronika lyder som harmonika”, som hun modtog Skriverprisen for. Senere har hun udgivet de anmelderroste romaner ”Sommerdrenge” (2013) og ”Ellens ark” (2014), som begge ophæver grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur. I 2014 blev ”Sommerdrenge” sat op som teaterstykke på Teateret ved Sorte Hest i København.

Veronika lyder som harmonika

” – Skal du ikke af sted, siger mor. Veronika kigger på mor og tænker, at det skal hun ikke spørge om. Hun skal sige: Veronika, du skal af sted, DU SKAL I SKOLE! Ellers kommer du for sent! Egentlig skal hun også sige: Du har slet ikke tøj nok på, Veronika, kan du så tage en jakke på og et halstørklæde, det er jo ikke sommer.”
”Veronika lyder som harmonika”, s. 39-40.

I 2011 debuterede Rebecca Bach-Lauritsen med børnebogen ”Veronika lyder som harmonika”, der er illustreret af norske Stian Hole. Den handler om pigen Veronika, der igen er flyttet til en ny by sammen med sin mor og sin lillesøster Josefine. De er flyttet mange gange, og Veronika ved, at de kommer til at flytte igen, når hendes mor atter er blevet rastløs. Veronikas far var ”en dejlig nat for mange år siden”, som hendes mor siger, og han sender aldrig nogen breve. Josefines far sender breve af og til, og Veronika har hele tiden fornemmelsen af, at moderen og søsteren har noget særligt sammen, som hun ikke er en del af.

Første dag i den nye skole går ikke som smurt. Veronika kommer for sent, og da hun kommer ind i klassen, er de andre gået i filmlokalet. Veronika ved ikke, hvor det er, så hun bliver siddende i klassen og falder i søvn. Hun vågner ved, at der står 22 idioter og griner af hende, og det er nok. Hun skrider, ikke særlig imponeret over grødhovederne i den nye klasse. Måske kun ham med de brune øjne og for lange ærmer, ham tænker hun på, men med modstand.

Derhjemme er der ikke rart at være, så Veronika stikker af. Tager til den by, hun boede i sidst, for at se om hun kan få lidt retning på tilværelsen der. Men som hun står der inde i bycentret, skal hun vælge en udgang, og de hedder alle sammen noget med store bogstaver, og dem hader hun også. Så det bliver rulletrappen i en uendelighed.

28813554

Da hun er ude igen, ser hun tilfældigvis morens nye kærestes flyttebil og kryber ind i den. Den søde kæreste Mummi tager sig af Veronika uden at stille for mange spørgsmål, og han bliver hendes vej tilbage til familien. Han ser og hører hende og peger en retning ud for hende i modsætning til hendes mor, der ikke formår at sætte faste rammer om og forventninger til Veronikas lille liv.

Veronikas mor køber kun afskårne blomster, men Mummi har en potteplante med lidt liv i, som han forærer Veronika. ”Veronika lyder som harmonika” er en lidt skæbnetrist fortælling om en pige, der gerne vil høre til og slå rødder, som de potteplanter, der står nede i klasselokalet med børnenes navne på.

Bogen er skrevet i knappe sætninger, der rummer en masse uudtalte følelser og stemninger. Det understreges af Stian Holes illustrationer, der tænker med og indkapsler det særegne i hver scene. 

Sommerdrenge

”Hvorfor har jeg pomfritter i min pung?, siger Anna/ Du solgte kys i går./ Kys?/ Et kys kostede en pomfrit./ Og jeg har syv pomfritter. Syv kys!/ Du solgte flere./ Hvor mange?/ Jeg ved det ikke. Du spiste nogen af pomfritterne og nogen af dem købte du øl for./ Øl?/ En tår øl for en pomfrit./ Øv, siger Anna. Et kys for en pomfrit!”
”Sommerdrenge”, s. 70.

I 2013 udgav Rebecca Bach-Lauritsen romanen ”Sommerdrenge”, der handler om pigepigen Anna og drengepigen Kille. De drømmer om, at sommeren bliver en, de aldrig glemmer. Tiden står næsten stille, mens de utålmodigt venter på, at noget skal ske, at nogen skal komme. Og de nogen, det er sommerdrengene.

Anna og Kille er stort set vokset sammen, som piger i puberteten kan være det. De øver sig i at kysse med hinanden, og de har et næsten ordløst forventningsfællesskab. Kille er mest interesseret i Anna, men afprøver alligevel flest fysiske ting med Fisker, der også bor i den varme danske strandby. Da de var yngre, var de med i den årlige sandslotskonkurrence sammen, men nu er de blevet for gamle til det og skal finde en ny måde at være sammen på. Det indebærer en hel del bare bryster (”Der er nogen der siger, at brysterne kun er helt perfekte én sommer”), øl og hjemmerullede cigaretter og en helt ny kilden i maven.

50750027

Romanen er illustreret af en lang række sort/hvide fotografier, som enten ledsager teksten som en direkte visualisering eller som en fortolkning eller association. Teksterne er korte og skifter mellem at være fortalt i 3. person ental og 1. person flertal. Det sidste sker, efter at Anna og Kille har sværget en slags troskabsed over for hinanden. Herefter er de et vi. Indtil de bliver sig selv igen. Et sprogligt greb bruges på den måde til at vise, hvor både forbundne og selvstændige pigerne er.

Killes forældre er bortrejst, og hun er overladt til sig selv med sin længsel efter at være lille igen. Gennem romanen oplever man, hvilke forskellige forventninger, der er til piger i den alder: At de på den ene side skal være små og puste sæbebobler og på den anden drikke øl og røre ved drengene.

Sætningerne skifter mellem replikskift, lange vævende sætninger og korte konstaterende og dog poetiske sætninger. Det giver en afvekslende læseoplevelse og ligner dagenes vekslen mellem højspændt nu og doven venten. På den måde virker pigernes og sprogets tempo frem og tilbage på hinanden.

”Sommerdrenge” er en sanselig beskrivelse af at være det sted i livet, hvor alt er nyt, og hvor man ikke er som sidste sommer. Kroppen gør ting af sig selv, og den har en iboende nysgerrighed, som hjernen ikke er udviklet til at følge med til. Det får voldsomme konsekvenser til sidst, da de glemmer at slå hjernen til. 

Ellens ark

”Mod/ David er modig. Han kan falde i søvn uden lyset tændt og springe på hovedet fra badebroen. Han kan ligge alene i en kiste og blive sænket ned i et hul i jorden. Godt, at det er ham, der er død. Ellen havde ikke været modig nok til det.”
”Ellens ark”, s. 49.

Rebecca Bach-Lauritsens roman fra 2014, ”Ellens ark”, kan godt tage pusten fra læseren. Romanen er en udpræget poetisk fortælling om noget så voldsomt som en pige, der finder sin lillebror død på entréens flisegulv, da hun kommer hjem fra skole en mandag eftermiddag.

I helt korte tekster med kapiteloverskrifter fortælles om Ellen, der finder sin otteårige bror David død, og hvad der sker i ugen efter. Moren og faren er ude af drift, skolelæreren er uden ord, og midt i det hele står Ellen og falder ind og ud af sine tanker. Ingenting er som før, og intet vil blive det samme igen. Nu er hun det eneste barn, men ikke enebarn.

Chokket kommer til udtryk på indirekte vis, når Ellen tager seks skefulde sukker på sine cornflakes, uden at moderen reagerer med andet end et fjernt ”Det er godt, skat” (s. 17). Og selvom man aldrig glemmer at cykle, hvis man én gang har lært det, lader Ellen cyklen stå og går i stedet.

Ellen undersøger og oplever sin sorg gennem sproget. Hun bruger undervisningen i skolen som en art sorgkatalysator, hvorigennem hendes følelser og nye liv kan udforskes. I engelsk har de datid, og pludselig minder alt i datid om David, der fra nu af kun optræder i datid. Derfor er Ellen træt af datid.

51114329

I kristendom skal de tegne til fortællingen om Noas ark, men Ellen tegner kun det altomsluttende og dræbende vand, ikke de mennesker, der skal reddes. I geografi lærer de om den skala, der kan måle, hvor stort et jordskælv er, og det kan Ellen godt lide. Men man kan ikke måle sorgen.

Sætning for sætning går fortællingen ind i Ellens rum. Sætningerne er ikke udfoldede med følelser eller forklaringer. De slutter bare, lige som livet sluttede for David. Læseren må selv folde dem ud og putte sine egne følelser ind i teksten.

I og med at mellemregningerne og de voldsomme oplevelser er fortalt gennem handlinger og konkrete overvejelser fra Ellen, bliver læsningen meget intens uden at være påtrængende. Teksten nærmer sig poesi med de kortfattede og konstaterende sætninger, og overskrifterne tilføjer teksterne en ekstra dimension.

Genrer og tematikker

Der er en særlig lydhørhed over for nuancer i Rebecca Bach-Lauritsens forfatterskab. Nuancer i sproget, nuancer i samværet mellem mennesker og nuancer i udviklingen hos børn og unge piger. De kortfattede tekster indkredser kæmpestore tabuer og temaer, uden at de af den grund bliver dogmatiske eller tunge. Ved at være skrevet så præcist og nænsomt kan hendes bøger udforske så uoverskuelige udfordringer som at skifte skole for 117. gang, at stå på kanten af puberteten og det værst tænkelige, at miste sin lillebror. Sproget løfter fortællingerne frem, så man som læser ikke falder ned i de følelsesmæssige huller, som pigerne oplever. Og pigerne i bøgerne er også selv så opmærksomme sprogbrugere, at de forstår verden gennem sproget.

Rebecca Bach-Lauritsens bøger ligner hinanden ved på poetisk vis at omhandle svære emner. De adskiller sig fra hinanden visuelt, da debuten ”Veronika lyder som harmonika” har Stian Holes medtænkende illustrationer som en stor del af de samlede udtryk. ”Sommerdrenge” er overrendt af øjebliksbilleder fra en lykkelig og ulykkelig sommer, mens den primære visuelle effekt i ”Ellens ark” – udover sidernes grafiske enkelthed og poesilignende udtryk – er omslagets tegning af den danske kunstner Julie Nord. Pigens ansigtsudtryk og de to kranier i den smukke buket af sommerfugle og blomster sætter læserens fantasi og indlevelsesevne i gang, allerede inden man åbner bogen.

Børnene i bøgerne fremstilles som egenrådige, selvstændigt tænkende mennesker, der ofte er lidt overladt til sig selv. Men det viser sig også, at det ofte er i ensomheden eller i samspillet med andre børn eller andre voksne end forældrene, at de udvikler sig og lærer noget om sig selv. Denne enorme tiltro til barnet gennemsyrer hele forfatterskabet. Derfor skildres pigerne med stor sympati, også når de er lidt uvorne, som det f.eks. sker i ”Veronika lyder som harmonika”.

Den særlige opmærksomhed på sprog hænger tæt sammen med den litteratur, forfatteren selv læser, fortæller hun: ”Jeg er bedst til poesi. Jeg læser linjerne, og så folder de sig ud og ud og ud i dagene efter. Et digt er som at have en god sten i lommen, eller en kastanje, eller et stykke slik, man havde glemt man havde levnet fra biografturen – eller rettere: et stykke slik fra en andens slikpose, som man ikke anede, at man godt kunne lide.” (Ugens læser: Forfatter Rebecca Bach-Lauritsen. Villabyerne, 2014-07-23).

Beslægtede forfatterskaber

Den danske forfatter Mette Hegnhøj udgav i 2014 den prisbelønnede ”Ella er mit navn vil du købe det”, som handler om Ella, der bor med sin mor og bruger dagene i et antikvariat. Hendes far er væk, og en dag er hendes kat Kattekismus også væk. Ensomheden kanaliserer Ella ud i bøgerne, bevæbnet med en hullemaskine. Den poetiske skildring af en lidt ensom og tankefuld pige ligner portrætterne i Rebecca Bach-Lauritsens forfatterskab.

Koblingen til norske Stian Hole ligger også lige for. Ikke kun på grund af hans illustrationer til ”Veronika lyder som harmonika”, men også ud fra hans bog ”Annas himmel” fra 2013. I den er pigen Annas mor lige død, og Anna har mange spørgsmål, som hun stiller til sin far. Skildringen af et barns sorg og forundring er skildret lige så elegant og poetisk om i ”Ellens ark”.

En anden norsk forfatter, der har beskæftiget sig med død i et barns liv, er Håkon Øvreås, der i ”Brune” fra 2013 fortæller om Rune, hvis bedstefar lige er død. Rune – der om natten forvandler sig til superhelten Brune – møder sin bedstefar på sine natlige superhelteudflugter. Det virker helt naturligt i bogens univers, der er sympatisk med barnet.

Grundlæggende er Rebecca Bach-Lauritsens værker mest poetiske, og hun er lige så meget poet som hun er børnebogsforfatter. I hvert fald forener hun de to praksisser. Adspurgt om litterære slægtskaber og inspirationskilder fortæller hun: ”Per Aage Brandt skrev engang til mig: "find ud af, hvem du ligner, og bryd med dem, du ligner mest". Det tænker jeg tit over. Men et par gange er jeg blevet sammenlignet med Inger Christensen, og det har overrasket og overvældet mig, og jeg vil ikke bryde med hende. Jeg kan ikke forestille mig nogen finere sammenligning.” (Interview med Forfatterweb, maj 2015). 

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Bach-Lauritsen, Rebecca:
Veronika lyder som harmonika. Høst & Søn, 2011.
Bach-Lauritsen, Rebecca:
Sommerdrenge. Høst & Søn, 2013.
Bach-Lauritsen, Rebecca:
Ellens ark. Høst & Søn, 2014.
Bach-Lauritsen, Rebecca: Ud af det blå. Jensen & Dalgaard, 2019. Illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard.
Bach-Lauritsen, Rebecca: Det meget meget MEGET farlige monster. Høst & Søn, 2020. Illustreret af Charlotte Pardi.
Bach-Lauritsen, Rebecca: Stykker med himmel. Høst & Søn, 2020. Illustreret af Stian Hole.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Lokalavisen Frederikssund, 2011-06-25.
Vindum, Anne:
Interview med Rebecca Bach-Lauritsen. Forfatterweb, maj 2015.