Dorte Lilmose har i store dele af sit forfatterskab beskæftiget sig med alvorstunge emner som hadforbrydelser i ”Er du okay?”, børnesoldater i ”Dræb eller dø”, vold i ”Ingen vej tilbage” og det at stå i skyggen af en alvorligt syg søskende i ”Anomali”.
Netop motivet at være et skyggebarn, det vil sige et barn, der lever i skyggen af en søskendes sygdom, handicap eller død, findes også i romanen ”Ellens Ark” (2014) af Rebecca Bach-Lauritsen. Pigen Ellen kommer en dag hjem fra skole og finder sin bror David død i entreen. David er faldet ned af trappen og har knust sit hoved mod gangens klinker. Historien fortælles fra Ellens synsvinkel og viser, hvordan hun glemmes af forældrene, der opsluges af sorg over deres tab. Ellen overlades til sig selv og må alene håndtere sin sorg.
Et andet gennemgående motiv i forfatterskabet er den rå vold. Den finder man også i Nicole Boyle Rødtnes’ roman ”Bitchen mellem os” (2010), der handler om pigerne Katrine og Astrid, der er forelsket i den samme dreng, Alex. Katrine og Alex er kærester, men på en ferie møder Alex og Astrid hinanden og bliver stormende forelskede. Men Katrine vil ikke slippe Alex, der er hendes eneste faste holdepunkt i en hverdag præget af farens alkoholisme, og hun griber til sidst til vold for at skille Astrid og Alex ad.
Et tredje motiv er det ensomme barn, der ønsker at blive set og rummet i et fællesskab. Dette motiv findes også Anita Krumbachs ”Et mærkeligt skib” (2009), hvor drengen Elo kæmper for at blive en del af klassekammeraten Runes familiefællesskab, fordi hans egen far er mentalt fraværende og ude af stand til at drage omsorg for sin søn. Men Elo kender ikke de sociale spilleregler og kommer derfor hele tiden til at opføre sig forkert og anmassende, hvilket resulterer i at Runes familie til sidst afviser ham.