I 2018 udkom Dorte Lilmoses ”Ingen vej tilbage”, der handler om bandekriminalitet.
Jonas er 15 år gammel, da han bliver optaget i Faraos bande som det yngste medlem nogensinde. Han bliver lokket af hurtige penge, lækre damer og et stærkt fællesskab, hvor bandens medlemmer passer på hinanden.
Jonas bliver sat til at sælge hash, men hurtigt begynder hans læremester Bird at kræve penge af ham. Jonas må, for at bevise sit værd og sin loyalitet, skaffe pengene, og han ender med at bryde ind hos sin eneste ven, Tobias, der har slået hånden af ham, efter han blev optaget i banden.
53986129
Bird er svær at stille tilfreds, og han vil have mere og mere af Jonas. Ikke kun penge, men også ubetinget loyalitet over for banden. Til sidst er Jonas så presset, at han opsøger politiet og angiver Faraos bande, mod at få beskyttelse. Et nyt navn, et nyt udseende og en ny identitet. Men fortiden indhenter Jonas, der nu hedder Anders, og Faraos bande glemmer aldrig en stikker.
Romanen er bygget op som et langt tilbageblik, et såkaldt flash back, hvor læseren i første kapitel møder Jonas, der er blevet afsløret af Faraos bande. Mens han får tæsk og hans hoved bliver tvunget under vand, tænker han tilbage på de hændelser, der har ledt op til netop dette øjeblik. I romanens sidste kapitel vender læseren atter tilbage til historiens nutid og Jonas, der søndertævet ligger på et gulv med en blodig sæk over hovedet og kan høre politiet komme. De to kapitler danner således en ramme omkring den øvrige fortælling, der spænder fra et absolut nulpunkt til et strejf af håb.
”Ingen vej tilbage” kredser tematisk om at høre til i et fællesskab og om hvad fællesskabet kan kræve til gengæld.