Douglas Stuarts ”Young Mungo” fra 2022 (”Unge Mungo”, 2022) er også en coming-of-age- eller dannelsesroman. Den falder i 28 kapitler og inddrager træk fra forfatterens opvækst, men mindre direkte end debuten. Stuart fortæller, at hvor debutromanen undersøger det feminine, undersøger den svære toer det maskuline. Måske derfor skriver den alvidende fortæller med mindre omtanke og færre luftige metaforer, og så er det mest Mungos indre, man følger. Her springer man mellem to handlingsforløb: I det ene bliver Mungo sendt på fisketur med to temmelig suspekte mænd, hans mor kender fra Anonyme Alkoholikere, og i det andet møder og forelsker Mungo sig i katolske James – et farligt forhold, man kan blive stukket ned for, fordi det ain’t right at være bøsse.
134045221
Unge Mungo er en følsom, genert dreng uden venner. Når han bliver nervøs, sitrer hans venstre side lige under øjet, og han bider, så der kommer tandmærker i alt. Desuden ser han godt ud, ligner hverken ”den almindelige grove, barske maskulinitet eller den overfriserede, overparfumerede fodboldspiller” (s. 35). Han har derimod høje kindben og fine træk, og hans hår gør, at kvinder vil passe på ham, mens samme sødme vækker ”uro blandt drengene” (s. 35).
Mungo vokser op i den protestantiske del af Glasgows arbejderslum i halvfemserne, under Thatchers regering. Der står for eksempel: ”Mænd, der var født til at forme stål, fik nu lov at ruste op, og hele bysamfund … havde ikke længere lønnet arbejde” (s. 45). Mungo er den eneste, der elsker deres mor. Hun fik de tre søskende som ung og har siden haft travlt med at fortælle dem, at de ødelagde hende. Hun er alkoholiker og forsvinder ofte på mande- og drukjagt. Deres far er til gengæld død. Han elskede Glasgows slum og blev stukket ned af de katolikker, han bekrigede, og kort efter fandt moderen ud af, hun var gravid med Mungo. Derfor opkaldte hun ham efter den katolske St. Mungo, der ifølge legenden er Glasgows grundlægger – og således fornemmer man, Unge Mungo skal udrette noget stort.
Ser man på slutningen, snurrer Mungo – ligesom Shuggie – rundt på hælene og stikker af med James: ”Han vinkede kun ad ham én gang … Kom, sagde vinket, kom med væk herfra” (s. 429). Men hvor Shuggie snurrede rundt og gik ind mod Glasgows slum, snurrer Mungo og James rundt for at komme et andet sted hen, langt fra det sted, hvor de ikke må være dem, de er.