Mødrenes hus

Citat
”Hun savner sin bedstemor, som døde sidste år, men inden da nåede at føde seks babyer, og hvor absurd er det egentlig ikke, at det er Gilbert, der sidder der og gnasker i chokoladen, mens hendes bedstemor, som har overlevet seks fødsler, ikke er her, mens hendes mor, som har født hende, ikke er her, mens hendes søskende og venner, som selv har været gravide og selv har født eller har kæmpet sig igennem medicinske hjemmeaborter, ikke er her?”
”Mødrenes hus”, s. 48.

I Liv Nimand Duvås roman ”Mødrenes hus” fra 2022 venter kvinden Rosa på at føde. Hun er gået over tid og ind i sig selv for at samle tankerne om den forestående familieforøgelse, som virker abstrakt og foruroligende. Efter at have flyttet rundt i 20 år bor hun nu med kæresten Gilbert i en lille lejlighed i København.

Da hun får veer, kører de gennem den tomme by til den private fødeklinik. Her tager en jordemoder imod, men fødslen vil ikke rigtig gå i gang, så de kører til hospitalet, hvor de har et utrygt ophold, inden de sendes tilbage til jordemoderen. Rosa er træt og udmattet, fødslen trækker ud, og hun falder ind i et delirisk rum på jagt efter et særligt hus, mødrenes hus. I de drømmeagtige sekvenser bevæger Rosa sig gennem fugtige skove fuld af nærgående ulve sammen med sin gravide bedstemor, hvilket får hende til at reflektere over, hvor lidt hun ved om bedstemorens graviditeter og fødsler. Da de endelig kommer frem, bliver de del af et fællesskab, hvor kvinder deler erfaringer, brystmælk og bekymringer, og hvor der hverken er mænd eller uprofessionelle sosu-assistenter til stede. Det er et omsorgsfuldt og erfaringsbaseret rum med plads til alle følelser og fysiske udfald i et ikke-dømmende og rummeligt samvær.

62243856

Den realistiske skildring af fødselsforløbet viser et ekstremt presset sygehusvæsen frem, hvor ingen har tid til at læse ens journal, hvor man selv skal tørre sit opkast op, og hvor den fødende kan føle sig som en byrde i de ansattes stressede arbejdsliv. Der er en strøm af usikre praktikanter, der efter tur stikker hænderne op i Rosas ømme underliv, og efterhånden, som epiduralblokade, drop og medicin har taget følelserne fra hende, føler hun sig mere og mere som et dyr i zoologisk have. Endelig, efter fem døgns smertefuld fødsel, kommer deres lille barn til verden, og da den afkræftede Rosa ikke magter at holde ham, blæses hun omkuld af en insisterende tvivl på, om hun overhovedet kan finde ud af at blive mor.

”Mødrenes hus” er samfundsvendt fødegangsrealisme, fremskrivning af den ekstremt sårbare og komplekse erfaring det er at blive mor, en utopisk drøm om et trygt kvindeunivers af støttende søstre og en sproglig undersøgelse af smerten og frygtens rum.