Edith Irene Södergran var ud af en finlandssvensk bondeslægt. Hendes far Matts Södergran var uddannet mekaniker og en rastløs sjæl. Han flyttede i 1882 til Skt. Petersborg i Rusland, der på daværende tidspunkt var en livlig metropol. Her giftede han sig med Helena Lovisa Holmroos, som var enearving til sin nyrige fars formue. Moren var en belæst og litterært interesseret dame. Tre måneder efter at hun fødte Edith i 1892, flyttede familien til Raivola i Finland pga. et koleraepidemiudbrud i storbyen. Ediths far fik hurtigt formøblet familiens penge, han drak for meget og døde af tuberkulose, da Edith var 15 år gammel.
Södergran beskrives som et ensomt barn, der voksede op i sin egen form for eventyrverden. Hun gik på en kristen tysk pigeskole i Skt. Petersborg, hvor hun blev skolet i at læse litteraturhistoriske klassikere og moderne russisk litteratur. Inspireret af den tyske digter Heinrich Heine skrev hun 225 skolepigedigte på tysk, russisk og svensk i et kladdehæfte, der er bevaret og udkommet posthumt som ”Vaxdukshäftet”. Hendes mor har fortalt, at hjemmets skuffer bugnede med datterens skriverier, så selvom Södergran kun nåede at udgive fem digtsamlinger i sin levetid, formoder man, at hendes samlede lyriske produktion har været langt større. Som 16-årig blev hun syg med tuberkulose, og sammen med moren rejste hun til Schweiz, hvor hun blev behandlet på forskellige sanatorier bl.a. i Davos, hvor hun stiftede bekendtskab med den europæiske avantgarde inden for kunst og litteratur.
I 1916 debuterede hun med “Dikter” (“Digte”, 1953). Året efter brød den russiske revolution ud, hvilket direkte påvirkede hendes familie, som tilhørte den højere middelklasse. Deres økonomi brød sammen, og Södergran levede resten af sit korte liv i fattigdom. Hun var også fotograf og forsøgte at forsørge sig ved at sælge sine fotografier.
Hendes sidste tid var præget af store smerter, og hun døde ugift af tuberkulose som 31-årig. Det var hendes sidste vilje, at alle dagbøger, breve og noter skulle brændes. Derfor er meget viden gået tabt om den indflydelsesrige finlandssvenske poet, der på sin tid i Europa var den første og “eneste kvindelige digter, der alene revolutionerede digtningen og dermed tænkningen på et helt sprog og for alle dets indbyggere.” (Peter Laugesen: Edith Södergran var den første og indtil videre eneste kvindelige digter, der alene revolutionerede digtningen. Information, 2017-12-02). I dag er hun stadig så aktuel og læst, at flere af hendes digte udkommer i nye danske oversættelser, f.eks. er gennembrudsværket ”Septemberlyren” udkommet i en ny dansk gendigtning i 2021.