Det blev “Septemberlyran” (“Septemberlyren”, 2021), der gjorde Edith Södergran berømt. Da den udkom, skabte den endnu større debat end debuten. Både på grund af Södergrans provokerende udtalelser i pressen og bogens bramfrie og selvhævdende forord, der er en form for manifest. Heri proklamerer hun, at hun prioriterer ordene og billedernes frihed på bekostning af rim.
De 45 digte er skrevet fra 1916 og frem til digtsamlingens udgivelse i 1918. En brutal brydningstid. Både 1. Verdenskrig og den finske borgerkrig har sat sig spor i teksterne. Nogle af digtene kredser om apokalypse, kaos og krigens gru, og der er barske billeder af brændt kød og en verden, der bader i blod.
Også kærlighedsdigtene har dystre undertoner. I det fire vers korte digt “Opdagelse” er der en mørk og problematisk kærlighedstematik, hvor relationen mellem jeget og en mand ikke fremstilles som afstemt og kærligt. Mandens kærlighed formørker jegets stjerne, hans hånd finder ikke hjem i hendes, fordi den er doven, mens hendes er fuld af længsel.
61895736
Noget af den samme følelsesmæssige ubalance optræder i digtet “Hvad er i morgen?”. Men her positionerer jeget sig med en kraftfuld og voldsom selvsikkerhed, da hun proklamerer, at hun den kommende dag måske vil forlade manden for en anden, selvom smerten vil være identisk.
Samtidig emmer “Septemberlyren” også af livsbegejstring, solskin og triumffølelse, når Södergran besynger tilværelsen og sin egen frygtløshed. Der er flere både direkte og indirekte referencer til den tyske filosof Friedrich Nietzsche og hans insisteren på den enkeltes vilje til at blive den, han eller hun er. I samlingens længste digt “Fragment”, der grafisk er hakket over af rækker af stiplede linjer, optræder Zarathustra. En profet der ligeledes indgår i Nietzsches litterære hovedværk “Also Sprach Zarathustra” (“Således talte Zarathustra”, 1911).
I et andet digt, “Ved Nietzsches grav”, hylder Södergran den afdøde filosof i en beskrivelse af, hvordan hun sidder ved hans grav og forsikrer ham om, at hans børn, de kommende generationer, ikke vil svigte ham. Afslutningsvis beder hun guderne om at holde vagt ved hans grav for evigt.