De specifikke oplevelser, der knytter sig til at være kvinde, løber som en rød tråd gennem Anne Marie Ejrnæs’ forfatterskab. Hendes romaner giver adgang til en forståelse af nogle komplekse kvinders oplevelse af at være tilstede i verden, i kroppen og i sindet.
I romanernes universer forekommer ofte en kontrast mellem nogle traditionelt set kvindelige og mandlige værdier, hvor de kvindelige på en og samme tid fremstår som unikke og som en hæmsko for at indgå i mandlige, intellektuelle fællesskaber. Det opstilles konkret ofte som en kontrast mellem kvinden som hustru og moder, hvis arena er hjemmet, og manden som den lærde, der deltager aktivt i politiske og intellektuelle sammenhænge. Det er i hvert fald tilfældet i både ”Som svalen” og flere af novellerne i ”Sent”.
Ejrnæs’ kvinder er følende og sansende væsner, der gennem deres sensibilitet oplever og reflekterer over eksistensens og kønnenes vilkår. Med deres sensibilitet er de på en måde stereotype udgaver af et traditionelt billede af kvinden som det følsomme køn, men samtidig er sensibiliteten afsæt for en særlig kompleks, empatisk og intellektuel måde at betragte verden på. Alle prøver de at finde form og udtryk som både seksuelle og intellektuelle væsener i en verden præget af (mandsdominerede) magthierarkier.
Ejrnæs’ romaner er realistiske i den forstand, at de foregår i genkendelige omgivelser og beskæftiger sig med køns- og samfundsmæssige forhold. Fortællestilen er præget af bevidsthedsstrømme, også kaldet stream of conciusness, og giver hermed et psykologisk portræt af de forskellige kvinder, der optræder i fortællingerne. Sprogligt er stilen impressionistisk, hvilket betyder, at karakterernes følelser antydes gennem detaljerede beskrivelser af deres omgivelser og et fortællermæssigt flagrende udtryk af sanseoplevelser og refleksioner.
Særligt bruger Ejrnæs naturen og dens billeder til at skabe stemning og sætte tonen for karakterernes sindstilstand. Samtidig er de detaljerede billeder af både hjemmet, byen og naturen et greb, der giver stoflighed til de forskellige historiske epoker og gør dem levende for læseren. Ejrnæs’ tilgang til sine romaner bærer præg af hendes akademiske baggrund i det, at der altid ligger et stort researcharbejde til grund for hendes universer.