am ejrnæs
Foto: Morten Holtum / Gyldendal

Anne Marie Ejrnæs

cand.mag. Julie Lystbæk-Hansen, Bureauet, november, 2019.
Top image group
am ejrnæs
Foto: Morten Holtum / Gyldendal

Indledning

De kvindelige karakterer står stærkt i Anne Marie Ejrnæs’ forfatterskab. Gennem et sanseligt og impressionistisk sprog giver Ejrnæs læseren adgang til kvindernes bevidsthed, hvor følelser, intellektuelle refleksioner og skarpe analyser af kønshierarkier kommer til udtryk. Bevidsthedsstrømmene blander sig med detaljerede beskrivelser af tidsspecifikke rum. Hos Ejrnæs kan læseren både bevæge sig rundt i de fornemme stuer i en københavnsk herskabslejlighed i slutningen af 1700-tallet og ned ad de støvede gader i 1980’ernes hedesitrende Dakar.

51965957

Blå bog

Født: 21. oktober 1946 i København.

Uddannelse: Mag.art. i Litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1977.

Debut: Karen og Sara. Gyldendal, 1979.

Litteraturpriser: Dansk Litteraturpris for Kvinder, 1990. Herman Bangs Mindelegat, 1991. Beatriceprisen, 1992.

Seneste udgivelse: Sent. Gyldendal, 2015.

 

 

 

 

 

 

Anne Marie Ejrnæs læser højt fra novellesamlingen ”Sent”.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Bruset i trængslen, den skummende syden, landets største mænd med damer klumpet sammen i teatrets foyer. (…) Ingen hævede stemmen råt, men hist og her perlede en lys kvindelatter mod loftet, som om friheden havde fået luftbobler under vingerne.”

”Som svalen”, s. 42.

Anne Marie Ejrnæs (f. 1946) er opvokset i den lille sydøstsjællandske by Karise som datter af to lærere. Hun gik på Køge Gymnasium, hvor hun forelskede sig i sin fransklærer, som hun endte med gifte sig med, få to børn med og leve sammen med i 34 år, indtil han døde i 1999. Hun blev uddannet kandidat i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 1997 og fik sin litterære debut i 1979 med romanen ”Karen og Sara”.

Ejrnæs er en berejst kvinde. I midten af 2.g forlod hun midlertidigt gymnasiet for at rejse til Frankrig og arbejde på et børnehjem. Da hun vendte hjem efter et halvt års tid, tog hun sin studentereksamen, blev gift og fik børn. Nysgerrigheden på verden stoppede dog ikke der. I begyndelsen af 1970’erne boede familien Ejrnæs i Zambia, og Anne Marie Ejrnæs har også rejst i en række andre afrikanske lande. Rejserne i Afrika afspejler sig i romanen ”Ravnen” (1983), der følger en dansk kvindes jagt efter sin forsvundne afrikanske mand.

I det hele taget kan man se mange spor fra Anne Marie Ejrnæs’ eget liv i hendes romaner. Debuten ”Karen og Sara” (1979) er præget af tidens politiske klima og Rødstrømpebevægelsens politiske dagsorden om kønsmæssig ligestilling, som var en bevægelse Ejrnæs selv tog del i, da hun i 1971 var med til at starte den første Femølejr – en sommerlejr kun for kvinder, oprettet af rødstrømperne.

Udadtil er Anne Marie Ejrnæs en ydmyg forfatter, der kun sjældent optræder i medierne og i det hele taget ikke tager del i det mediecirkus, der i dag kan følge med at være forfatter. Til Kristeligt Dagblad har hun udtalt at: ”Man kan række efter stjernerne, men man skal også kunne lande igen. Kunne glæde folk med sin kunst, uden at der står verdensberømmelse og venter på én” (Rikke Rottensten: En forfatter med stor loyalitet. Kristeligt Dagblad, 2006-10-20).

Efter i en lang årrække at have boet på landet, først i bofællesskab på Stevns og siden ved Ringsted, flyttede ægteparret Ejrnæs i 1994 til Frederiksberg, hvor Anne Marie Ejrnæs fortsat er bosat.

Karen og Sara

”Eleverne stormede, traskede, listede ud af lokalet, alt efter hver enkelts temperament. Ikke én kom med forslag om, at man kunne bruge frikvarteret til at fortsætte en vigtig debat. Med et bittert drag om munden mærkede Karen, hvordan de forlod hende. Men det var urimeligt at føle sig svigtet. De var tremmekalve.”

”Karen og Sara”, s. 22.

Anne Marie Ejrnæs’ debut ”Karen og Sara” fra 1979 følger parallelt to kvinder i sidste halvdel af 1970’erne på et gymnasium et sted i provinsen. Den ene er den idealistiske, men samtidig desillusionerede lærer Karen, som forsøger at bryde med tidens køns- og undervisningsnormer med sin mere elevinddragende undervisningsstil. Den anden er eleven Sara, som er intelligent, oprørsk og provokerende, men samtidig og i kraft af det meget ensom.

Begge kvinders historier er fortalt i tredje person fra deres synsvinkel og fortællestilen er ofte præget af stream of consciusness, hvor de to kvinders sansninger af både ydre og indre fornemmelser beskrives helt tæt på, så det fremstår nærmest klaustrofobisk. Begge kvinder er følelsesmæssigt presset af en virkelighed, hvor de oplever sig selv som outsidere på grund af deres ukonventionelle tankegang.

Romanen kan ses som et mikrokosmos for de sene 1970’eres politiske kampe, hvor idealerne om frigørelse og ligestilling spiller fallit over for en praktisk virkelighed, der stadig hænger fast i konservative kønsnormer og systemtænkning i begge ender af det politiske spektrum. I det perspektiv repræsenterer Karen desillusionen, da hun må opgive lærergerningen og falder ned i et sort hul. Saras karakter derimod peger i en retning, hvor der stadig er plads til og mulighed for politiske visioner om et mere lige samfund. Til sidst i romanen havner hun i et idealistisk kollektiv, som giver hende et ståsted uden for gymnasiets fastlåste system. Her begynder hun at finde form og retning som politisk menneske, og det åbner op for troen på, at noget nyt og frigørende stadig er muligt.

Romanen er meget bundet op på sin samtids politiske klima, og der er et feministisk perspektiv til stede i særligt Karens refleksioner over sin lærergerning. Samtidig handler den om at finde et ståsted i en kompleks verden og om det vanskelige forhold mellem politiske ideologier og en menneskelig virkelighed af følelser og drifter.

Som svalen

”Fru Gyllembourg, tidligere fru Heiberg, engang den lille Sine Buntzen, men hun var døbt Thomasine. Der var mand i hendes døbenavn, hendes fars skuffede drømme om en søn, en Thomas, der tog for sig af verden, som om han var i sin gode ret. Hun var begyndt at omgås den mand i det skjulte, men forsigtigt, for han var en farlig frister.”


”Som svalen”, s. 174.

”Som svalen” (1986) er Anne Marie Ejrnæs’ poetiske fortolkning af den danske forfatterinde Thomasine Gyllembourgs liv. Romanen er bygget op om biografiske fakta og bygger på et stort researcharbejde i historisk kildemateriale. På den baggrund giver Ejrnæs skønlitterært liv til forfatterindens bevidsthed, som udtrykkes i tredje person fra hendes perspektiv.

Ejrnæs skildrer en usædvanlig kvindeskæbne fra slutningen af 1700-tallet og op igennem første halvdel af 1800-tallet på en måde, hvor samtidens kunstneriske og politiske strømninger i det københavnske kulturliv væves ind i den personlige, psykologiske fortælling. Thomasine giftes som purung med forfatteren P.A. Heiberg, hun føder sønnen Johan Ludvig Heiberg og indleder sidenhen et forhold til den svenske baron Gyllembourg. Først sent, som enke og med en voksen søn, indleder hun sit forfatterskab.

52558689

Med romanen giver Ejrnæs både et psykologisk portræt af en historisk personlighed og en skildring af rammerne for et kvindeliv på den tid. På trods af det særlige liv Thomasine lever blandt samfundets intellektuelle spidser, er hun stadig underlagt datidens undertrykkende kønsnormer. Tematisk er fokus lagt på hendes oplevelse af at være kvinde på den tid, og de mange facetter det indebærer i hendes tilfælde som hustru, mor, elsker og forfatterinde – de erfaringer som også gav stof til hendes noveller. Fortællestilen er som et indre kommentarspor til et livsforløb, og sætningerne springer frem og tilbage mellem Thomasines indre refleksioner og oplevelser af den ydre verden, og i et sprog, som er sansemættet og metaforrigt.

Romanen strækker sig over næsten et helt liv, og springene i tid markeres indirekte i en glidende bevægelse gennem Thomasines sansninger og refleksioner, der afslører hvor man befinder sig i tid og sted. Til sidst i romanen bindes en sløjfe på både Thomasines livsforløb og på romanens forløb, når Thomasine mindes episoder fra romanens første kapitler og reflekterer over dem i relation til sit sene liv og sine erfaringer.

Sent

”Er det en fred, man tør stole på? Og hvorfor har jeg netop fået øje på hullerne i sofaens brede armlæn? Det er ormehuller. Det myldrer med myrer i pudernes korssting, og ormene borer sig op gennem træet. Man kunne tro, det vrimlede inde bag mine øjenlåg, men sting og huller er virkelige nok.”

”Kyssene” i ”Sent”, s. 99.

Anne Marie Ejrnæs’ novellesamling ”Sent” fra 2015 består af fire noveller. De er alle centreret omkring ældre kvindelige hovedpersoner, som ser tilbage på livet og fornemmer at det lakker mod enden. Kvindeskæbnerne er spredt ud i tid og sted, og handlingerne foregår både i 1700-tallets Amsterdam og Østeuropa, i de tidlige 1950’eres København og i firsernes Dakar.

Flere af novellernes karakterer bygger på virkelige, historiske personer, mens en enkelt af dem, Souleymane i novellen ”LinkedIn”, henviser til en karakter fra en af Anne Marie Ejrnæs’ tidligere romaner, ”Ravnen” fra 1983. Novellen ”Stemmerne” har forfatteren Thit Jensen som hovedperson og kredser både om forfatterindens biografiske liv og om hendes værker. Novellerne bevæger sig alle på et plan, hvor historisk og biografisk stof væves sammen med fiktionen.

51965957 

Et andet element der binder novellerne sammen er, at de alle kredser om kvindernes komplekse relation til forskellige, lærde mænd, og om de forhold der følger med at være kvinde på tværs af tidsperioder. Husmoderlivet er centralt og fremhæves som noget betydningsfuldt, men det er samtidig en faktor der stiller kvinderne uden for mændenes intellektuelle fællesskaber.

I novellen ”Kyssene” forvandler en moders glæde over sønnens hjemkomst sig til skamfuldhed, da han går mere og mere i opløsning – måske, måske ikke som følge af en hemmelighed hun har båret på gennem mange år. Sønnens sammenbrud bliver en trussel mod hjemmets harmoni og tvinger moderen til at reflektere over sin rolle som kvinde, moder og seksuelt væsen. Novellen er, modsat de tre andre noveller, som er fortalt i tredje person, skrevet i dagsbogsform som jeg-fortælling. Sprogligt er den, som de andre noveller, sanselig og metaforisk. Novellen foregår primært inden for hjemmets fire vægge, og moderens følelser og tanker finder form og udtryk i de konkrete dagligdagsting, der omgiver hende. På den måde bevæger fortællingen sig konstant på en fin skillelinje mellem et konkret og et psykologisk niveau, og det er kendetegnende for alle fire kvindeportrætter.

Genrer og tematikker

De specifikke oplevelser, der knytter sig til at være kvinde, løber som en rød tråd gennem Anne Marie Ejrnæs’ forfatterskab. Hendes romaner giver adgang til en forståelse af nogle komplekse kvinders oplevelse af at være tilstede i verden, i kroppen og i sindet.

I romanernes universer forekommer ofte en kontrast mellem nogle traditionelt set kvindelige og mandlige værdier, hvor de kvindelige på en og samme tid fremstår som unikke og som en hæmsko for at indgå i mandlige, intellektuelle fællesskaber. Det opstilles konkret ofte som en kontrast mellem kvinden som hustru og moder, hvis arena er hjemmet, og manden som den lærde, der deltager aktivt i politiske og intellektuelle sammenhænge. Det er i hvert fald tilfældet i både ”Som svalen” og flere af novellerne i ”Sent”.  

Ejrnæs’ kvinder er følende og sansende væsner, der gennem deres sensibilitet oplever og reflekterer over eksistensens og kønnenes vilkår. Med deres sensibilitet er de på en måde stereotype udgaver af et traditionelt billede af kvinden som det følsomme køn, men samtidig er sensibiliteten afsæt for en særlig kompleks, empatisk og intellektuel måde at betragte verden på. Alle prøver de at finde form og udtryk som både seksuelle og intellektuelle væsener i en verden præget af (mandsdominerede) magthierarkier.

Ejrnæs’ romaner er realistiske i den forstand, at de foregår i genkendelige omgivelser og beskæftiger sig med køns- og samfundsmæssige forhold. Fortællestilen er præget af bevidsthedsstrømme, også kaldet stream of conciusness, og giver hermed et psykologisk portræt af de forskellige kvinder, der optræder i fortællingerne. Sprogligt er stilen impressionistisk, hvilket betyder, at karakterernes følelser antydes gennem detaljerede beskrivelser af deres omgivelser og et fortællermæssigt flagrende udtryk af sanseoplevelser og refleksioner.

Særligt bruger Ejrnæs naturen og dens billeder til at skabe stemning og sætte tonen for karakterernes sindstilstand. Samtidig er de detaljerede billeder af både hjemmet, byen og naturen et greb, der giver stoflighed til de forskellige historiske epoker og gør dem levende for læseren. Ejrnæs’ tilgang til sine romaner bærer præg af hendes akademiske baggrund i det, at der altid ligger et stort researcharbejde til grund for hendes universer.

Beslægtede forfatterskaber

I et litteraturhistorisk perspektiv kan man knytte Anne Marie Ejrnæs’ skrivestil til impressionismen, som danske forfattere tager til sig i slutningen af 1800-tallet. Det ses blandt andet hos Herman Bang, hvis mindelegat Ejrnæs modtog i 1991. De fintfølende og sanselige beskrivelser af omverdenen er et særkende hos Bang som hos Ejrnæs, og de er en metode til at give et indblik i bevidstheden hos nogle karakterer, hvis drifter, tanker og følelser er begrænset af den tid de lever i, der gør det vanskeligt for dem at udfolde sig frit – de såkaldt stille eksistenser. Et af de mest kendte værker med denne tematik er hos Bang nok ”Ved vejen” (1886). Hos Ejrnæs lykkes det kvinderne noget bedre at udfolde deres drifter og behov, som Thomasine Gyllembourg i ”Som svalen”, men det sker på trods af en tid, hvor kvindens primære rolle er i hjemmet som hustru og moder. 

I en nutidig sammenhæng kan man nævne Maria Hellebergs forfatterskab, som en populærkulturel pendant til Ejrnæs’ historiske romaner, som udover ”Som svalen” og novellesamlingen ”Sent” tæller blandt andet ”Kvindernes nat” og ”At få form”. Maria Helleberg har også oftest kvinder som hovedkarakterer i sine romaner, og mange af dem bygger på historiske personer som for eksempel dronning Caroline Mathilde, Kamma Rahbek og Thomasine Gyllembourg, som Anne Marie Ejrnæs jo netop også giver et portræt af i sin roman ”Som svalen”. Både Ejrnæs og Helleberg har fokus på kønsproblematikker, og ofte som de udfolder sig i intellektuelle miljøer. De historiske perioder eller miljøer deres romaner foregår i, er ofte karakteriseret ved kvindekønnets begrænsede udfoldelsesmuligheder. Gennem deres romaner giver Ejrnæs og Helleberg på hver sin vis stemme til disse tiders kvinder, og de får dem fremstillet som både intellektuelt reflekterende, sansende og erotisk bevidste individer. Fælles for de to forfatterinder er også, at der ligger et stort researcharbejde til grund for deres romaner, så de kan gengive de historiske perioder nøjagtigt og med stor stoflighed.

Bibliografi

Romaner

Ejrnæs, Anne Marie: Karen og Sara. Gyldendal, 1979.
Ejrnæs, Anne Marie: Når du strammer garnet. Tiderne Skifter, 1981.
Ejrnæs, Anne Marie: Ravnen. Rosinante, 1983.
Ejrnæs, Anne Marie: Som svalen. Rosinante, 1986.
Ejrnæs, Anne Marie: Kvindernes nat. Rosinante, 1988.
Ejrnæs, Anne Marie: Sneglehuset. Rosinante, 1991.
Ejrnæs, Anne Marie: Thomas Ripenseren. Munksgaard/Rosinante, 1996.
Ejrnæs, Anne Marie: Theas færd. Rosinante, 1999.
Ejrnæs, Anne Marie: Tilde i Tuse. Gyldendal, 2006.
Ejrnæs, Anne Marie: Bhakti. Gyldendal, 2011.

Noveller

Ejrnæs, Anne Marie: At få form. Rosinante, 2003.
Ejrnæs, Anne Marie: Sent. Gyldendal, 2015.

Om forfatterskabet

Artikel i KVINFO’s kvindebiografiske leksikon.
Den Store Danske, Gyldendal.
Møller Jensen, Elisabeth: At forme begæret. Kvinden & samfundet, Årg. 108, nr. 2, 1992.
Kristeligt Dagblad, 2006-11-16.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anne Marie Ejrnæs

Kilder citeret i portrættet

Kristeligt Dagblad, 2006-10-20.