I forlængelse af sin uddannelse ved Forfatterskolen i København udgav Amina Elmi i august 2023 digtsamlingen ”Barbar [Tavshedens Objekt]” på forlaget Gyldendal.
Den består af fire akter, omsluttet af en prolog og en epilog. Hver akt indeholder en håndfuld tekster, både digte og prosatekster, som alle er fortalt i første person.
Første akt centrerer sig om temaer som familie, savn og tab og begrebet 'hjem': ”Ved du hvad jeg ikke vidste om døden? (....) Det er noget der bliver ved med at ske (....) Først tager du fat i alt du elsker, du holder din hulkende krop” (s. 24-25).
136736493
Anden akt handler primært om kærlighed og erotik, med udgangspunkt i sansningen af havet, syntesen af fare og fryd. Tankerne ledes langt tilbage i tiden mod kærlighedsdigte, som vi kender dem fra ”Tusind og én nats eventyr” eller Højsangen i Bibelen: ”din krop/ dekoreret med guld/ magneter af lidenskab/ min gyldne/ dit sorte hår, jeg vrider salvie i luften” (s. 64). Det billedskabende, det abstrakte, associationen til en velkendt duft, salvie, der sammen skaber en total sanseoplevelse på fem linjer.
Tredje akt tager udgangspunkt i en bror. En stille bror, en bror der trækker sig og har det svært: med sig selv, med sin verden. En bror hvis blotte væren afføder solidarisk handling hos fortælleren: ”Jeg føler mig mest som deres søster når andres blikke har til hensigt at tage glæde fra mig. I question and my body revolts, og i alle rum vi træder ind i, står vores kroppe til forhandling, og jeg gør oprør imod det.” (s. 78). En samlet situation omkring en bror, brødre, i et samfund, aktion og reaktion – der leder over til den mere politiske fjerde akt. Humor og vrede anvendes som primære greb til at sende pile i mange retninger: den selvretfærdige unge mand (bror?), der har (gen)opdaget religionen og bruger den til at ”transportere misogyni fra dit tidligere hedonistiske liv til dit nye retskafne” (s. 90), de velmenende litteraturtyper, der ligner hinanden og siger det samme, Weekendavisen, identitetspolitikken: ”identitet er en myte/ vi har ingen navne, ingen stemmer, intet liv/ der ikke afspejler hinanden/ jeg rækker ud til dig jeg skælder ud på” (s. 105). Således lader Elmi sin bog kulminere med en vrede, man som læser både føler sig berørt af og inviteret ind i, inviteret til at samtale med.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Barbar"