Amina Elmi bevæger sig i sin debut ”Barbar [Tavshedens objekt]” fra 2023 inden for både prosa og poesi. Hendes digte forener almenmenneskelige sanseindtryk (et grin, et kys, et havbad) med mere vidtløftige abstraktioner (dit skind er en dæmning, s. 97) og rummer også hverdagslige ord og genstande (trafiklys, økonomi, hundesnor).
De gennemgående temaer er tunge og omfangsrige: race, klasse, religion, tab og diasporaliv. Denne tyngde balancerer Elmi ved konsekvent at indlejre en streng af optimisme: ”Der er så meget at gøre oprør mod, så mange kampe, så meget at forholde sig til hele tiden. Det er udmattende. Så jeg vil hellere insistere på glæden,” siger hun (Birgitte Kjær: Hvor ligger det barbariske egentlig? Amina Elmi inviterer ind i et intimt rum. Politiken, 2023-08-17). Dette grundprincip for hendes skrivning er let genkendeligt hele vejen igennem, såvel mellem linjerne som helt klart og direkte formuleret på flere forskellige måder: ”her er en åbning, du er velkommen til at træde ind i” (s. 109), ”jeg rækker ud til dig jeg skælder ud på” (s. 105) og ”Det er i genklang, vi redder hinanden.” (s. 111).
Amina Elmis tekst emmer dog også af vrede og indignation. Men netop at vreden ikke er blind og udvides af substantiel kritik og poetisk schwung, giver den en anden pondus og litterær kvalitet.
En anden gennemgående streng i forfatterskabet er forskellige overvejelser over sproget – sproget i mere overordnet forstand, som det kan bryde sammen eller som det kan udvide sig og sprogene i mere lokal forstand, når de mødes og gnubber sig op ad hinanden og indgår en forbindelse – for eksempel når man er tosproget og taler somali og dansk. Over flere af Elmis tekster er drysset somaliord med let hånd, og som hun selv siger om dét greb: ”Det er virkelig ikke for at drille. Det er mere for at sige, at det er okay, at ikke alle har adgang til alt.” (Birgitte Kjær: Hvor ligger det barbariske egentlig? Amina Elmi inviterer ind i et intimt rum. Politiken, 2023-08-17).