Der findes mange romaner, der beskæftiger sig med det at være ung og usikker, men den aktuelle og ret nye erfaring det er at være ung i en digital tidsalder er endnu et relativt ubeskrevet blad. Nogle danske forfattere har dog kastet sig over emnet.
I Lise Villadsens ”Slet beviserne” (2019) bliver gymnasieeleven Thor del af en sag om ulovlig billeddeling. Billeddelingen i ”Slet beviserne” er nok af mere alvorlig karakter end i Sofie Riis Endahls ”Sindstequila”, men tematikken om misbrug af sociale medier er sammenlignelig. I ”Sindstequila” oplever vi konsekvenserne fra den forurettedes perspektiv, mens ”Slet beviserne” også undersøger perspektivet for en af de medskyldige.
Sanne Søndergaards ”Se mig” (2020) handler blandt andet om selviscenesættelse på sociale medier. Ligesom Caja i ”Efterskælv” bruger karakteren Alberte i ”Se mig” de sociale medier til at klatre op ad den sociale rangstige, men den digitale facade dækker over en følelse af stor ensomhed. Hendes tidligere veninde Zira befinder sig derimod i den anden ende af det sociale hierarki; ligesom Ellen i ”Efterskælv” kæmper hun med selvhad og forkerthedsfølelser.
Sofie Riis Endahl nævner selv Knud Sønderbys ”Midt i en jazztid” (1931) som inspirationskilde. Han skrev ligesom hende selv i en ung alder til sin egen generation. Det giver ifølge Sofie Riis Endahl romanen en helt særlig nerve af ægthed og nødvendighed. ”Midt i en jazztid” foregår i mellemkrigsårenes København og beskriver et ungdomsliv præget af rastløshed og opgør med borgerskabets normer. Det er interessant, at hvor Knud Sønderbys ungdomsroman handler om at bryde grænser, så handler Sofie Riis Endahls romaner i høj grad om at sætte grænser i en tid, hvor den tilsyneladende frihed til at være lige den man vil ikke opleves som frigørende, men derimod som et pres, der i særlig grad kommer til udtryk i de sociale mediers virkelighed.