hvad egentligt med dine veninder fra gym?
ser dem hele tiden på din insta, og de ser så søde ud,
er du glad for dem?
Rachel:
Jeg kan ikke sige noget ondt, om mine veninder, for jeg kender dem ikke
Vi er mestre i kunsten at være sammen 50 timer om ugen og ikke lære hinanden at kende
Vi skriver aldrig sammen udenfor skolen, ses kun, når vi fester
In the end ved vi alle sammen godt, at vi ikke er et hold, men solospillere, og det er survival of the fittest”
Titlen på romanen ”Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen” (2020) er et citat fra en af romanens mange chat-korrespondancer. Faktisk er hele Sofie Riis Endahls femte roman opbygget af chats, indimellem suppleret med karakterernes Instagram-posts og Snapchat-beskeder.
Romanen præsenterer fem hovedkarakterer: Freja, Rachel, Malene, Piil og Kåre. I enkelte chats optræder også Asbjørn, som læsere vil kende fra ”Efterskælv” og ”Smuk, smukkere, smukkest”. Karakteren Freja er også en genganger, men modsat Sofie Riis Endahls tidligere romaner har denne ikke gymnasiet som sin primære scene. Chatuniverset giver i stedet mulighed for et indblik i fem vidt forskellige ungdomsvirkeligheder. Romanens fem unge er ført sammen af en ferie i Marseille, som deres familier holder sammen hvert år. De kender hinanden indgående, men udover de to ugers fysisk samvær én gang om året er deres relationer til hinanden primært båret af deres chats på kryds og tværs og i gruppechatten ”Le croissant squad”.
48404219
Freja og Rachel deler følelsen af at stå alene og mangle et stabilt holdepunkt: Freja som anbragt i en plejefamilie og Rachel, som svigtet af en mor, der er skredet og en far, der har givet op. Malene har kernefamilien, men savner venner og retning. Piil er fra Grønland og har efter et år på efterskole i Danmark svært ved at se sig selv tilbage i Nuuk. Særligt fordi han på efterskolen har fået en kæreste af samme køn som ham selv. Kåre klarer sig egentlig ret godt, men han føler et pres fra venner og familie for at udnytte sin boglighed og sit høje snit, når han egentligt bare gerne vil fotografere.
Alle følelser får frit løb i romanens chattråde: Tvivlen om hvor man skal hen og hvem man vil være, angsten for at blive såret og længslen efter bekræftelse og tilhørsforhold. Tonen er rå, når karaktererne hver især lader deres frustrationer gå ud over hinanden, og chatformen udstiller dem i al deres menneskelighed som både empatiske og selvoptagede væsner.