Michael Enggaard nævner i et interview et slægtskab med den engelske arbejderklasseforfatter Nick Hornby, der lige som Enggaard selv skriver med både ømhed og humor. Til fælles har de to også en begejstret interesse for fodbold og musik, og ikke mindst et blødt blik på maskulinitet og mandlige væsensformer. Også en forfatter som irske Roddy Doyle har en humoristisk stil og har helt almindelige mennesker som karakterer i sine romaner.
Den upolerede skildring af et råt misbrugsmiljø deler Michael Enggaard med for eksempel Jakob Ejersbo, der i sin gennembrudsroman ”Nordkraft” (2002) fortæller om Maria, Steso og Allan, der hver især kæmper med stoffer, kærlighed og tunge bagager. Ligesom hos Enggaard spiller karakterernes fortid og historie en afgørende rolle i deres liv – som noget de måske ikke kan slippe, men som alligevel har gjort dem klogere på, hvem de er.
Også Jan Sonnergaard har skrevet om samfundets både nederste og mellemste klasser; om kriminelle og misbrugere i debutværket ”Radiator” (1997) og om den almindelige middelklasses selvbedrag i ”Sidste søndag i oktober” (2000).
En anden bokseroman er Kim Fupz Aakesons ”Mellemvægt” fra 2002, der følger fem mænd med relation til det københavnske boksemiljø. En er lige kommet ud af fængsel, en har hukommelsessvigt og alle kæmper de med deres fortid og deres relationer. Svenske Klas Östergren åbner sin metafiktive kæmperoman ”Gentlemen” (da. 2006) i bokseklubben Europa i Stockholm i 1978, hvor pianisten Henry Morgan efter tyve års fravær er vendt tilbage til bokseringen. Med en uortodoks boksestil og lige så raffineret sjippeteknik betager han romanens fortæller Klas Östergren.
Andre, der skriver om og fra Vesterbro, er så væsensforskellige forfattere som Tove Ditlevsen, Dan Turèll og Peder Frederik Jensen, der i f.eks. ”Barndommens gade” (1943), ”Mord i mørket” (1981) og ”Læretid” (2012) giver liv til bydelen. Også Morten Søndergaards ”Ubestemmelsessteder” (1996) og Tom Kristensens ”Hærværk” (1929) foregår på Vesterbro, blandt mange andre.