Boksning, sygepleje, skåret maskulinitet, Vesterbro, byudvikling, arbejderklasse, prostitution, kriminalitet, svigt og godhjertethed. Michael Enggaard kommer temamæssigt vidt omkring i sine bøger, der er rundet af en stor kærlighed til karaktererne og giver indtryk af, at mennesker først folder sig helt ud i trygge fællesskaber. Trods værkernes tunge tematikker er de skrevet muntert og i miljøspecifik jargon, om det er i boksesporten, hjemmeplejen eller på Det Kongelige Teater.
Enggaard skriver om almindelige mennesker og insisterer på, at vi alle sammen har en historie at fortælle. Ikke nødvendigvis topcheferne i samfundets øverste lag eller narkomanerne i de nederste lag, men dem af os, der er flest af: ”Jeg vil gerne ramme helt almindelige mennesker. Der er fx Ellen, der er sygeplejerske. En faggruppe, der ikke bliver skildret særlig tit. Hver dag besøger hun 11 mennesker, der er i hver deres krise, og hun møder bare op med sine varme hænder og tager fat. Hvis jeg kan være med til at heltegøre hende, ville det være fint.” (Emil Norsker: En personlig tragedie fik Michael Enggaard til at tage sig sammen og skrive sin debut-roman. Euroman, 2017-09-15).
I ”Myrna” er der en latent samfundskritik i skildringen af, hvor lidt hjælp, gadens piger fik i 1990’erne. Det nyttede ikke at anmelde voldtægt til politiet og afvænningsstederne havde ikke forståelse for kvindernes situation, så de var i høj grad overladt til sig selv. De vidtrækkende konsekvenser af overgreb og omsorgsfattige barndomme viser sig som løgne, hemmeligheder og selvbedrag, og Enggaard udstyrer de lidt retningsløse karakterer med en evne til at se deres situation udefra og med tiden tage styring over deres liv – i stedet for at lade livet styre dem.
Formmæssigt skriver Enggaard kompakte og fremadskridende bøger med plads til både plot og karaktertegning. Med masser af dialog og billedskabende miljøskildringer er værkerne meget filmiske, og forfatteren fortæller i et interview, hvordan han bruger humor i sine bøger: ”(…) tager man en som fx Nick Hornby, er der meget humor, men der er også en ømhed over for de mennesker, der optræder. Jeg synes, humor kan meget. Især hvis man vil fortælle noget hårdt. Hvis der er et comic relief ind i mellem, kan du klare lidt mere.” (Emil Norsker: En personlig tragedie fik Michael Enggaard til at tage sig sammen og skrive sin debut-roman. Euroman, 2017-09-15).