I 2008 udkom Annie Ernaux’ roman ”Les Années” (”Årene”, 2021), der er et portræt af Frankrig fra Anden Verdenskrig, hvor forfatteren er født, frem til det nye årtusinde. ”Årene” er samtidig en refleksion over et liv, fra vi bliver født, til vi bliver gamle og dør.
Forfatteren genkalder gennem udvalgte billeder af sig selv tiden som barn af efterkrigstiden med rationeringer og høj børnedødelighed. Hun beskriver miljøet, stemningerne, menneskene, normerne, børneopdragelsen, sproget, kulturen og religionen, der var den officielle ramme om tilværelsen. Hvor arbejdsomhed, flid og viljestyrke var målestok for folks opførsel, og hvordan hun som barn og ung drømte om at blive voksen. Da hun bliver lidt ældre, mærker hun skammen, der var en konstant trussel for pigerne. Hun beskriver det som en ’samfundsovervågning’, hvor pigerne uafladeligt blev bedømt i deres måde at være og klæde sig på. Folk skulle nødigt snakke dårligt, og mændene skulle nødigt blive skræmt væk. Selv bliver forfatteren ’godt gift’ og får børn, hvilket medfører nye bekymringer og en ubehagelig konformitet. Hun bliver nervøs for at have ’svigtet sine mål’ og for at ”gro fast i dette rolige og komfortable liv, at have levet uden at være klar over det,” som hun skriver.
38808311
I 1960’erne kommer oprøret mod Vietnamkrigen, der varsler nye og mere frisættende tider. Strukturerne forandres, gamle samfundshierarkier opløses og bringer nye og revolutionære ideer med sig samt en frihedsbevægelse for kvinder. Forfatteren bliver skilt i 1980’erne og får følelsen af at få en fremtid tilbage; at have genoptaget sit ungdomsliv, hvor hun slap det. Hun føler samme begær, som dengang, men uden skammen, konstaterer hun. Hun reflekterer over, hvordan hendes børns barndom adskiller sig fra hendes egen, og hvordan de store, teknologiske fremskridt med computere, mobiltelefoner og internet tilbyder en overflod af informationer.
”Årene” skriver en fælles fortælling om dengang og nu, hvilket understreges ved, at forfatteren bruger ’vi’, ’de’, ’os’, ’han’ og ’hun’, men aldrig ’jeg’ til at beskrive oplevelser og strømninger i tiden. Forfatterens egne erfaringer flettes sammen med kollektive begivenheder til at danne et fælles billede af samfundsudviklingen gennem seks årtier med tiden som tematisk motiv.