”Før sol går ned” indledes med et citat fra den tyske forfatter W.G. Sebald, og de to forfatterskaber har mange fællestræk. Begge forfattere har en evne til at kigge på én ting og se en uendelig række af historier. De har begge en interesse for arkivet som udgangspunkt for forståelse og erkendelser, og så har de begge et fokus på det flimrende og komplekse forhold mellem historie og erindring. Fra Sebald går der desuden en lige linje tilbage til Robert Walser og Friedrich Hölderlin, som Erpenbeck har fremhævet som store inspirationskilder.
Den måde, ”Før sol går ned” leger med sin hovedpersons skæbne og livsvilkår på, er ikke ulig Virginia Woolfs ”Orlando”, hvor hovedpersonen Orlando som bekendt skifter køn midtvejs i romanen. En anden af Erpenbecks romaner, ”Heimsuchung” (2005, ”Hjemsøgelse”, 2012), leder tankerne hen på Woolfs ”Til fyret”, idet et specifikt sted – i begge tilfælde et hus ved vandet – indtager en hovedrolle i begge romaner. Mere overordnet deler de to forfattere dette grundlæggende fokus på mennesket og dets oplevelse af verden.
I litterær metode kan Erpenbecks seneste roman, ”Går, gik, gået”, minde om nobelprismodtageren Svetlana Aleksijevitjs værker, da den i udstrakt grad bygger på interview med virkelige mennesker. Ligesom Aleksijevitj er Erpenbeck optaget af at give en stemme til mennesker, som har været impliceret i traumatiske, dramatiske og omvæltende begivenheder, men som oplever at blive overhørt eller misforstået.