Erpenbecks debut, ”Geschichte vom alten Kind”, var til dels baseret på et månedlangt ophold i en gymnasieklasse i 1994, hvor hun deltog i undervisningen og øvrige aktiviteter på lige fod med de 17-årige elever. På trods af at Erpenbeck på det tidspunkt var ti år ældre end sine medelever, formåede hun at undgå at blive afsløret som andet end en helt almindelig teenagepige. Denne alternative form for research og denne grad af indlevelse er ganske kendetegnende for Erpenbecks tilgang til det at skrive. Man kan sige, hun er eksponent for en forfatterpendant til ”method acting”, hvor hun investerer sig selv helhjertet i udforskningen af de universer, hendes værker finder sted i, som det også er tilfældet i for eksempel ”Går, gik, gået”, der bygger på omfattende samtaler med virkelighedens flygtninge.
Erpenbeck researcher ikke blot fakta, men også følelser. Hun ønsker at få en fornemmelse for de sanselige aspekter – hvordan noget lugtede, hvordan lyset faldt ind ad vinduet, hvordan det føles at være lukket inde i et skab – og hun går gerne til yderligheder for at opleve det på egen krop.
Erpenbecks værker berører ofte politiske emner, men uden at blive politiske. Hun er meget bevidst om at holde en distance til de konkrete omstændigheder, hvilket også understreges af hendes tilbageholdenhed i forhold til at bruge egennavne i sine bøger. Med Erpenbecks egne ord handler det om ”at se bagom et aktuelt tema og erkende de grundlæggende spørgsmål, som forfatterne har stillet i årtusinder: Om muligheden for at begynde forfra, når alt, hvad man kender og elsker, er blevet ødelagt eller tilintetgjort; om forskellen mellem ens eget selvbillede og andres billede af en; om hvordan man forholder sig til grænser, som natur eller politik sætter op for en” (Niels Offenberg: Jenny Erpenbeck: Forandring, afskeder og nye begyndelser. Kbh Læser, 2017).
Man ser eksempelvis dette i Erpenbecks forhold til kommunismen. Som barn af DDR-tiden fylder kommunismen ofte en del i hendes værker – dog ikke så meget som politisk ideologi som sådan, men nærmere som et oplevet fænomen. Det er, hvordan mennesket påvirkes af sine omstændigheder, der er det interessante for Erpenbeck.