Beslægtede forfatterskaber

I flere af Søren R. Fauths bøger er der en særlig dedikation til digteren Louise Juhl Dalsgaard (f. 1973). Hun har bl.a. udgivet digtsamlingen ”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk”, romanen ”Alle dage tilbage” om at miste en veninde og digtsamlingen ”I dag skal vi ikke dø”, der er skrevet i og om coronakrisen i foråret 2020. I de fortællende digte bruger hun et ukunstlet sprog til at beskrive sin hverdag under pandemien: ”min genbo har slået et telt op i sin stue/ jeg bruger dagene/ på at iagttage ham/ det er lidt som at se alene i vildmarken bare i en treværelses med søudsigt/ så henter han kaffe/ så holder han en kikkert for øjet lægger kabale/ taler med fluen på væggen/ så ruller han for/ og jeg er igen alene/ med lidt for lange bryster og nedbidte negle.” (”I dag skal vi ikke dø”, s. 66).

Begge forfattere tematiserer angst, død og spiseforstyrrelse og rummer i deres bøger en følsom årvågenhed. Louise Juhl Dalsgaard har selv udtalt, at hendes krisehåndtering er at skrive, og det samme gør sig gældende for Søren R. Fauth, der gennem sin tematik synes at være drevet af krisens epicentre: Døden, tabet, angsten og skilsmissen.

Søren R. Fauth nævner selv, at hans forfatterskab er bygget på nogle afgørende begivenheder. Hans søsters død og tilværelsens tragiske grund i det hele taget – en livsindstilling, der i følge forfatteren selv allerede begyndte, da han var barn.

Med sit autofiktive fokus er det umuligt ikke at nævne norske Karl Ove Knausgård (f. 1968) og Geir Gulliksen (f. 1963) som beslægtede forfattere. Alle tre har de brugen af patos og til dels den sorte humor til fælles, og deres bøger drejer sig om de personlige kriser: Selvhadet, tvivlen, skilsmissen, jalousien og mindreværdet. Geir Gulliksen fik sit internationale gennembrud med skilsmisseromanen ”Historie om et ægteskab” i 2015, mens Karl Ove Knausgård især er kendt for det selvbiografiske seksbindsværk ”Min kamp”, hvor han hudfletter både sig og selv, sine omgivelser og bekendtskaber.