Mathilde Fibigers første roman ”Clara Raphael” fra 1851 består af 12 breve fra Clara Raphael til hendes veninde Mathilde skrevet i perioden fra november 1848 til juli 1849. Romanen bliver ofte betegnet som en såkaldt guvernanteroman. En guvernante var en kvinde, der underviste børn i deres hjem som en slags huslærer. På Mathilde Fibigers tid var den form for arbejde det eneste acceptable job for ugifte middelklassekvinder.
139791533
Brevromanen består kun af Clara Raphaels breve og er således monologisk. Venindens svar står alene frem mellem linjerne, når Clara Raphael svarer på hendes spørgsmål. Der er ikke meget handling i værket. I brevene fortæller Clara Raphael ganske lidt om sit nye job som guvernante, men til gengæld beskriver hun sine nye omgivelser med krads pen. Hun synes, folk er snæversynede og uinteressante, eller småborgerlige som vi nok ville betegne det i dag. Til gengæld bliver hendes egne ideer om kvindefrigørelse skrevet stadig mere frimodigt frem. Som læser bliver vi vidne til, hvordan en feministisk vrede vågner i Clara Raphael (se citatet), når hun skriver om ulighed mellem kønnene og kvinders manglende udviklingsmuligheder. ”Clara Raphael” er således meget mere end en guvernanteroman – det er en af de første danske feministiske romaner, også kaldet emancipationsromaner. Romanen kan læses som et litterært forsøg på at analysere kvinders vilkår. Clara Raphael ønsker at udvikle en kvindeidentitet, der er adskilt fra mandens beskrivelser af ’det kvindelige’, og hun beslutter sig for at dedikere sit liv dertil. Hvad frigørelsen helt præcist skal udmunde i, fremgår ikke af romanen – blot at hun med sin stemme og sin pen ønsker at sætte kvinder fri.
Først i kapitel 9 opstår et decideret handlingsforløb, da Clara Raphael er nær ved at give efter den forfængelighed, hun kritiserer kvinder for at være underlagt. Hun forelsker sig i baron Axel, men besinder sig og afviser kærligheden. Axel viser sig dog som en meget moderne mand, der elsker Clara Raphael endnu mere på grund af hendes dedikation til kvindesagen, og han foreslår hende, at de indgår et platonisk ægteskab – altså uden seksuelle elementer. Med ægteskabet kan Clara Raphael cementere sit valg – idealerne og forfatterskabet frem for moderskabet.