Mathilde Fibiger var forfatter og kvinderetsforkæmper. Hun debuterede i 1851 med brevromanen "Clara Raphael : Tolv breve", hvor hun skrev om kvindefrigørelse og sine egne begrænsede muligheder for uddannelse, udvikling og uafhængighed. Bogen betød, at der blev skabt debat om kvinders muligheder og rettigheder i Danmark.
Mathilde Fibiger havde kontakt med flere af samtidens store forfattere, selv om ikke alle støttede hendes - set med samtidens øjne - vidtgående ideer om kvindefrigørelse. Bogen "Clara Raphael : Tolv breve" havde forord af Johan Ludvig Heiberg, som dog aldrig forsvarede hende. Men N.F.S. Grundtvig støttede hende og beskrev hendes debut som "ægte dansk og ægte menneskelig" (Wikipedia).
Hun blev en betydelig fortaler for kvinders rettigheder i Danmark. "Clara Raphael : Tolv breve" havde stor indflydelse på kvindebevægelsen, og Mathilde Fibiger anses ofte som Danmarks første kvindesagsforkæmper. Da Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871, blev Fibiger inviteret til at være medlem. Hendes betydning afspejles også i, at Dansk Kvindesamfunds Mathilde-prisen er opkaldt efter hende. Den blev oprettet i 1970 og gives til personer og organisationer, der arbejder for ligestilling.
Fibiger blev uddannet som telegrafist og arbejdede flere steder i Danmark, før hun endte i Aarhus, hvor hun boede resten af sit liv.
Du kan læse mere om Mathilde Fibiger her: Det Kgl. Bibliotek.
38573934
Blå bog
Født: 13. december 1830, København.
Død: 17. juni 1872, Aarhus.
Uddannelse: Telegrafist.
Debut: Clara Raphael: tolv breve. Reitzel, 1851.
Seneste danske udgivelse: Minona + Brevveksling mellem Mathilde Fibiger og Meïr Aron Goldschmidt. Gladiator, 2020.
Videoklip
Litteraturforsker og dr. phil., Lise Busk-Jensen, fortæller om Mathilde Fibigers ideer om kvindebevægelsen.