Mathilde Fibigers sidste roman ”Minona” udkom i 1854 og handler om søskendeparret Viggo og Minona. Forældrenes skilsmisse adskilte tidligt de to, da Viggo valgte morens parti, mens Minona levede med faren og hans nye kone. Nu er faren død, og den 26-årige Viggo rejser hjem efter mange år i Paris for at redde den 19-årige Minona fra stedmoren, som Viggo tænker meget dårligt om. Men Viggo møder et helt andet, langt mere kærligt og dannet hjem, end han forestiller sig, og snart blomstrer en heftig forelskelse mellem Minona og Viggo.
38573934
Flere temaer er helt centrale i romanen. Først og fremmest incest – den lidenskabelige, men forbudte kærlighed mellem de to søskende. Selv om de aldrig udlever lidenskaben, bliver den fuldstændig determinerende for deres liv. De to søskende repræsenterer et kultursammenstød mellem forskelligartede værdier. Minona bliver lignet med kærlighed, lidenskab og entusiasme, mens Viggo forbindes med pligten og retfærdigheden. Det kan fortolkes både som en kønsrolle- og en værdidiskussion, og i baggrunden spiller også den kristne tro en central rolle. For Viggo er den kristne pligt hævet over alt andet, mens Minona mener, at ægte kærlighed mellem mennesker er identisk med den guddommelige kærlighed og dermed bør være hævet over alt andet. Religiøse diskussioner fylder en del i romanen og kan få den til at virke gammeldags. Diskussionerne understreger den historiske kontekst og peger fint ind i den tid, romanen er skrevet i.
Ægteskabet og kvindernes (u)muligheder i livet er ligeledes væsentlige temaer, og kvindernes forhold repræsenteres stærkest igennem romanens tre unge kvinder. De to går til grunde i deres insisteren på at leve et frit og kærlighedsfuldt liv; Minona dør, fordi hun ikke kan udleve sin lidenskabelige kærlighed til Viggo, og hendes veninde Tyra vælger at tage sit eget liv, da hun indser umuligheden af sit kærlighedsvalg. Den eneste, der overlever, er præstedatteren Virginie, men hun får heller ikke en lykkelig skæbne, da hun må acceptere, at hun ikke kan forenes med Viggo, som hun elsker. Således efterlades læserne ikke med meget håb for den kvindelige frigørelse, men forfatteren åbner for centrale refleksioner om menneskers nære relationer, som peger fint ind i vores samtid.