Bare en dag og Bare et år

Citat
”Men den dag, sammen med Willem, hvor jeg var Lulu, fik mig til at tænke på, at jeg hele mit liv har boet i små, firkantede rum uden vinduer og døre. Og jeg havde det fint. Jeg var tilmed lykkelig. Men så kom der nogen og viste mig, at der var en dør i rummet. Som jeg aldrig havde set før. Han åbnede døren for mig. Holdt mig i hånden, mens jeg gik igennem den. Og i en eneste perfekt dag var jeg på den anden side.”

”Bare en dag”, s. 167.

På en grupperejse rundt i Europa støder den pligtopfyldende og generte Allyson fra USA ind i den flotte, men rodløse Willem fra Holland. Grebet af en pludselig eventyrlyst bryder Allyson alle sin overbeskyttende mors regler og tager med Willem til Paris for én enkelt dag. Og det er denne både fantastiske og frygtelige dag og tiden efter, som Gayle Formans romaner ”Just One Day” (”Bare en dag”, 2016) og ”Just One Year” (”Bare et år”, 2016) – begge fra 2013 – handler om.

”Bare en dag” følger Allysons parisereventyr – fra det første møde med Willem i London til hvordan hun sammen med ham forvandler sig til den modige og (næsten) helt afslappede Lulu. Det er en fantastisk dag for Allyson, men heller ikke problemfri. Især ikke da hun hjemme igen skal begynde på universitetet, for det viser sig at være svært at begynde på nye eventyr, når man sidder fast i fortiden.

52359759

I ”Bare et år” får vi lov at se hele forløbet fra Willems perspektiv. Her lærer vi – endelig! – den mystiske hollænder bedre at kende. Pludselig forstår man hans rodløshed, hvad han ville med Allyson, og hvem alle de andre piger er. For selv om der er andre, kan han ikke glemme Allyson, eller Lulu som han kender hende. Det næste år efter dagen i Paris følger man ham på hans søgen jorden rundt efter hende. Hvorfor Willem ikke har været hjemme i Holland i to år, bliver også forklaret, og det viser sig, at de to ikke er så forskellige endda.

Shakespeare er det, der i både konkret og overført betydning fører Allyson og Willem sammen. Hvis ikke Willem havde rejst rundt med en teatergruppe, havde de to aldrig mødt hinanden, og det er gennem Shakespeares skuespil, Allyson får mod til at finde sig selv. At blive sin egen og træde ud af sine forældres skygge er helt centrale temaer i bøgerne. Både Allyson og Willem er enebørn, men hvor Allyson skal bryde fri af sin mors jerngreb, driver Willem hvileløst rundt uden nogen som helst støtte fra sin fraværende mor. Fælles for dem er ensomheden, som de tackler forskelligt: hun ved at lukke sig inde, og han ved at fylde hullet ud med en ny pige i hvert land.