Sidsel Ana Welden Gajardo har skrevet både noveller, romaner og essays, men uanset genre er det autobiografiske et gennemgående træk i forfatterskabet. Opgøret med stigmatisering løber også som en rød tråd i Gajardos forfatterskab, hvor det især er et liv med psykisk sårbarhed, forfatteren vil nuancere og beskrive. Hun siger: ”Jeg har haft et stort behov for at vise, at man godt kan have psykiske problemer den ene dag, men næste dag have lyst til at gå på date. Bare fordi man har en diagnose, så behøver det ikke være hele ens liv; man kan også godt have en hverdag.” (Michelle From Hoxer: 'Det behøver ikke være hele ens liv': 29-årige Sidsel vil gøre op med fordomme om psykisk sygdom. dr.dk, 2021–04–18).
”I det hvileløse” og ”Du er min arv” er overvejende realistiske, selvom romanernes fragmentariske kronologi gør handlingen til en flimrende strøm af episoder og sansninger. De psykotiske oplevelser derimod beskrives som konkrete erfaringer, der ikke bryder realismen.
Tematisk kredser Gajardo om emner som tab, traumer, ensomhed, sorg, psykisk sårbarhed, normalitet, ungdom, barn-forældre-forhold, fremmedhed og kærlighed. Både i ”I det hvileløse” og ”Du er min arv” undersøger forfatteren også, hvad det vil sige at have rødder i et andet land uden at være vokset op der. Romanernes jegfortællere har som forfatteren rødder i Chile, og både fortællerne og forfatteren er stolte af landet, selvom de ikke er vokset op der. De bærer et savn i sig og en længsel efter at kende landet mere indgående. Selv siger forfatteren om sit forhold til Chile: ”Hjemve er noget, jeg lever med som en form for grundfølelse. Gennem mit liv og virke som kunstner og forfatter har jeg forsøgt at undersøge, om jeg er disponeret for at føle sådan, fordi der er det her land, jeg ikke er vokset op i, men som alligevel er så meget til stede i mig. Jeg tror, der er noget i mig, der altid vil længes efter Chile og være i sorg over ikke at være vokset op der.” (Barbara Hilton: Når hjemve bliver en grundfølelse. Information, 2023-08-18).