Romanen nævner selv et hav af litterære forbindelser; fra Johannas introduktion af Paul Auster til Robert Musils ”Manden uden egenskaber”, Nikis utallige bøger med Birgitta Trotzig og møde med P.O. Enquist til faderens kærlighed til Göran Tunström, Gunnar Ekelöf og Sven Lindqvist.
Blikket for venskaber og lange relationer har Ia Genberg til fælles med f.eks. Elena Ferrante, der i sin Napoli-kvartet udfolder det dramatiske og kærlighedsfulde venskab mellem Elena og Lila gennem et helt liv.
Den canadisk-britiske forfatter Rachel Cusk har i sin Faye-trilogi bestående af ”Omrids”, ”Transit” og ”Kudos” ladet jeg-fortælleren registrere mennesker omkring sig uden at afsløre for meget om sig selv. Som hos Ia Genberg er det i detaljerne og relationerne, at fortælleren træder i karakter, i regien, ad omvejene.
I Natalia Ginzburgs ”Familieleksikon” fra 1963 er associative erindringer om en familie det centrale, og fortælleren betragter opmærksomt de betydende detaljer, der definerer og forbinder mennesker.
Den engelske forfatter Claire-Louise Bennett har i sine romaner ”Dam” (2015) og ”Kasse 19” (2021) udfordret både det litterære selvportræt og romanformatet, netop med sit fokus på alle de mange elementer, der tilsammen giver et liv. Ikke nødvendigvis som et samlet, tydeligt hele, men som oplevelser, sansninger og erindringer. ”Kasse 19” handler lige som ”Detaljerne” på sin vis om, hvordan en forfatter bliver til.