Ia Genbergs roman ”Detaljerne” består af fire afsnit opkaldt efter det menneske, som fortælleren mindes. Mere end at ligne afrundede noveller er teksterne åbne, springende og uden klassisk fremdrift, og forfatteren kalder dem selv for portrætter. Hun beskriver tonen som let, lidt sentimental og nostalgisk og meget præcis. Det er vemodigt at tage på erindringsrejser, og det er den tone, Ia Genberg gerne vil ramme i ”Detaljerne”: ”Den her bog er nostalgisk. Den minder os måske om, at der er andet end det, der er oppe i vores hoveder.” (Juliane Sigurdsson: Årets bog i Sverige handler ikke om noget. Alligevel elsker læserne den. Kristeligt Dagblad, 2023-02-23).
Helt centralt i romanen er karaktertegningen, og Ia Genberg fortæller, at hun gerne ville skabe nogle hele og tredimensionelle karakterer: ”Jeg ville ikke have, at de bare skulle være et tapet i en kulisse. Jeg ville have, at jeg og læserne skulle lære dem at kende. Hvis en af dem har en diagnose, var det også vigtigt for mig, at de for eksempel ikke bare var den diagnose. Det er også derfor, jeg skriver mange detaljer om dem.” (Juliane Sigurdsson: Årets bog i Sverige handler ikke om noget. Alligevel elsker læserne den. Kristeligt Dagblad, 2023-02-23).
Der er indlejret en form for meditativ livsfilosofi i romanen i og med det, fortælleren kalder det grundige blik. Alt kan være interessant, hvis man giver det opmærksomhed – og alt vi giver opmærksomhed, bliver interessant. Det eneste vi har, er her og nu, resten er koncept og tanker om alt andet.
Med sine nedslag fra 1996 og frem til i dag er der i netop detaljerne præcise tidsbilleder fra f.eks. dengang folk bare forsvandt, når de forsvandt og ikke længere var opført i telefonbogen – og dengang man ikke talte om diagnoser til mærkelige mennesker, de var bare mærkelige. På samme måde, som fortællerens historier om andre mennesker tegner et portræt af hende, tegner elementerne fra fortiden også et portræt af i dag.