I 2025 udkom ”Jeg er ikke færdig med dig”, hvor Glenn Bech rent genremæssigt bevæger sig længere over mod en traditionel fortælleform. Romanens hovedperson er terapeuten Lasse, og i åbningsscenen mødes han på et hotel med en fremmed mand for at dyrke sex. Det går imidlertid knap så uproblematisk, som Lasse kunne have håbet, og undervejs i oplevelsen kæmper han gevaldigt med sit selvbillede og besværligheden i at leve op til forventningerne. Den seksuelle scene er sigende for romanen, hvor læseren følger Lasses mange uforpligtende aftaler med sexdates, hans overforbrug og misbrug af alkohol og hans underliggende følelse af mindreværd. For nylig har Lasse åbnet sit forhold til den rolige kæreste Emil op, men udfrielsen er udeblevet, og det, der skulle være så sexet, er bare endt som endnu et scenarie, som Lasse ikke kan leve op til. Mest af alt drømmer Lasse om den mystiske Joey, som han skriver med og længes efter.
140809756
På arbejdsfronten går det ikke bedre, for Lasse er mest af alt træt af sine privilegerede klienter, der brokker sig over trivialiteter, og Lasses risikofyldte adfærd kulminerer på en rejse, hvor han bliver udsat for et overgreb. ”Jeg er ikke færdig med dig” er skrevet som en indre monolog med ufiltrerede tankestrømme fra den overtænkende og usikre Lasse, og som fortæller er han fuld af tvivl og manglende gennemslagskraft. Det vises rent typografisk gennem en flittig brug af tøveprikker, når Lasse går i stå eller leder efter ordene, og en vrimmel af sætninger, der forsøger at italesætte noget, som Lasse ikke rigtig kan nærme sig. Selv har Glenn Bech udtalt, at han ikke startede projektet som en roman, men at teksterne var et arbejde med klasseskel, som forfatteren ikke var færdig med efter færdiggørelsen af hans forrige bog, og at parforholdssporet lagde grundstenen til romanens tilblivelse.
Romanen er fortalt i kronologisk fremadskridende kapitler med månedsangivelser, og fraset sine flashbacks er bogen skrevet i nutid. En central nerve i romanens univers er dens arbejde med skelnen mellem det private og facaden: Vi er med inde i terapilokalet, i parforholdskrisen og i misbruget, og vi er med i soveværelset og sexsaunaens halvslappe oplevelser. Vi er helt tæt på Lasses væsen i al hans uformåen og famlen efter konturer, og i hans utilpashed i pludselig at befinde sig i den ufarlige middelklasse som den mønsterbryder, han er.