Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet

Citat
”ikke alle har lige adgang til at føle sig upåvirket af benzin- og elpriserne

vi har ikke lige adgang til selvangivelsen
vi har ikke samme overskud til at navigere på MitID

ikke alle har adgang til lektiehjælp derhjemme”
”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, s. 60.

I 2022 udkommer Glenn Bechs anden bog, der har den politiske genrebetegnelse ’manifest’. ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” er et oprør mod klassesamfundet, og som i debuten er også homofobi og giftig maskulinitet store temaer. Selv kalder Glenn Bech bogen for et lynnedslag og siger i manifestets følgebrev: ”Det gav kun mening for mig at skrive et manifest. Et kampskrift. For jeg var ved at brænde sammen over den kløft, der er mellem os i Danmark. Vi er overhovedet ikke lige. Der ér klasseforskelle – også selv om vi har gratis adgang til undervisning.”

62937106

Bogen vil tale til og om virkeligheden – som den stadig er for mange homoseksuelle i 2022: ”Vi snakker ikke nok om homofobi og om at komme fra et ikke-støttende hjem. Der er derimod fokus på den sjove homo, der puttes på et lærred. Den hovedstadstype må ikke repræsentere det at være queer, for det sker på bekostning af provinshomoen eller underklassehomoen, der har svært ved at leve åbent, og som slås med lavt selvværd og stress. Mange af dé unge har det ad helvede til.”

I manifestet forenes digtets formgivning (med korte linjer, luftig sideopsætning og oneliners) med erindringsromanens længde. Bogen har otte kapitler med titler som ”Mig & min mutti”, ”Klassesamfundet” og ”Provinsbøsser er Gud”, og alle sider indledes med X. Særligt vigtige sætninger er fremhævet med fed, og selvom manifestet ikke er hakkende i sin form som debuten, så rummer den stadig en lighed med det dialogiske talesprog, da den er vred, misundelig og indigneret som en talt monolog.

Vreden har mange retninger, men især de privilegerede – som her skal forstås som de rige, de smukke og de heteronormative med den trygge barndom – og de privilegieblinde er både omdrejningspunkt og modtager. I kapitlet ”Du” er modtageren en barndomsven, der fremkalder stor irritation gennem sin tilstedeværelse på f.eks. sociale medier: ”du planter dit like på opslaget/ skråler:/ preach girl/ afventer og så …/ sniger du liket væk fra opslaget igen/ såfremt diskussionen vender/ til en andens fordel” (s. 135). Man får præsenteret en ven, der har udviklet sig til selvfed queer i kulturlivet med hang til at bære minoriteterne som et repræsentationssmykke – med andre ord laver personen ’pinkwashing’. Et begreb, der ofte bruges om virksomheder, som bruger regnbuen eller andre LGBT-symboler i et forsøg på at vise sympati til en befolkningsgruppe.