Louise Glück blev født i 1943 i New York City og var hendes forældres andet barn, men det første til at overleve. Selvom storesøsteren gik bort, inden Louise Glück blev født, satte dødsfaldet et tydeligt aftryk: ”Hendes død var ikke min oplevelse, men hendes fravær var,” som Glück har formuleret det (Tonny Vorn: Nobelprismodtager Louise Glück skriver for at hævne sig på livets tilfældigheder. Information, 2020-10-09).
Tre år efter forfatterens fødsel kom endnu en pige til, og familien flyttede til Woodmere på Long Island i staten New York. En relativt velstående forstad med gode skoler og naboer i den øvre middelklasse. Faren, der læste højt for sine døtre om aftenen inden sovetid, ansporede Louise Glück til at kaste sig over litteraturen, og hun begyndte tidligt at læse græsk mytologi, hvilket hendes værker bærer tydeligt præg af.
I skolen klarede forfatteren sig godt. Mens hun fandt det faglige let, var det straks sværere med det sociale. I gymnasiet udviklede hun alvorlig anoreksi og måtte stoppe sine studier for at få hjælp. Syv års psykoanalytisk terapi lærte Glück at tænke selv, som hun har udtrykt det flere gange, og forfatteren har aldrig lagt skjul på, at hendes digterarbejde har et terapeutisk anliggende, som det udtrykkes i en artikel fra Dagbladet Information: ”At skrive er også en slags hævn over livets tilfældigheder: uheld, tab, smerte. Hvis du skaber noget ud af det, så har disse begivenheder ikke længere magten over dig.” (Tonny Vorm: Nobelprismodtager Louise Glück skriver for at hævne sig på livets tilfældigheder. Information, 2020-10-09).
I flere år arbejdede Glück henimod at få udgivet sin første bog, men da det langt om længe lykkedes med ”Firstborn” i 1968, var det svært for hende at komme videre i sin skriveproces. Ved et tilfælde endte forfatteren, der aldrig havde haft ønske om at være lærer, med at undervise på et universitet og fandt stor glæde og tilfredsstillelse ved at lære fra sig: ”At undervise var et mirakel. Misundelsen, jeg troede, jeg ville føle, mod talentfulde, yngre forfattere, kom ikke (…) Jeg brugte mit sind igen. Og derefter, utroligt nok, begyndte jeg at skrive igen; digte helt anderledes, end den stive måde, der var tilfældet i min første bog.” (Louise Glück: Biographical. Nobelprize.org, 2020. Egen oversættelse).
I 1992 udkom ”Vild iris”, der blev hendes gennembrudsværk. Hendes evne til at transformere personlige oplevelser til universelle følelser har gjort hendes lyrik betydningsfuld og indflydelsesrig, og i 2020 blev hun tildelt Nobelprisen i litteratur.