Louise Glücks ”Winter Recipes from the Collective” fra 2021 (”Vinteropskrifter fra fællesskabet”, 2023) er en digtsamling, der reflekterer over naturen og menneskelige relationer. Samlingen skaber en poetisk og filosofisk rejse gennem vinterens landskaber og de følelser, der følger med denne årstid.
135573876
Det første digt i samlingen, ”Digt”, etablerer en særlig dynamik mellem dag og nat, der fungerer som en rød tråd gennem samlingen og symboliserer dualiteten i Glücks poesi. Gennem denne dualitet udforsker hun temaer som sorg og glæde, liv og død, lys og mørke. Digtsamlingen undersøger også den menneskelige psyke, som det fremgår af f.eks. dette digt: ”Jeg blev klar over, at portneren havde stået ved siden af mig./ Du skal ikke være ked af det, sagde han. Du har begyndt din/ egen rejse/ ikke ud i verden, som din vens, men ind i dig selv og dine/ minder.” (s. 17).
Samtidig med at digtene udforsker indre landskaber, kredser de – i stil med forfatterens øvrige udgivelser – om det cykliske: ”Jeg kan se, sagde han, at du ikke længere/ ønsker at genoptage dit tidligere liv,/ det vil sige at bevæge dig i en lige linje som tiden/ foreslår at vi skal, men i stedet (her pegede han ud over søen) i en cirkel der stræber mod stilheden i tingenes hjerte,” (s. 23).
Andre gennemgående temaer i samlingen er forandring og genkomst, tab og forvandling. Dette kommer til udtryk i digtet ”Afvisning af døden”: ”Alt er forandring, sagde han, og alt er forbundet./ Desuden vender alting tilbage, men det der vender tilbage til os/ er ikke/ det som forsvandt fra os – /” (s. 19). Louise Glück bruger sin karakteristiske stil med symbolske billeder og præcist sprog til at skabe følelsesmæssig genklang. Selv har Louise Glück beskrevet digtene, som hun skrev i sommeren 2020, som ’pandemidigte’, der har til formål at indfange en følelse af triumf og håb i modgangens ansigt: ”Bogen indeholder/ kun opskrifter til vinterbrug, når livet er hårdt. Om foråret/ kan enhver lave et fint måltid.” (s. 31).
Kærlighed og relationer er også centrale tematikker i digtene, hvor forfatteren udforsker tidens gåen; nutid, der bliver til fortid, og de erindringer og minder, vi efterlades med: ”men min/ bliver en sand kærlighedshistorie,/ hvis vi ved kærlighed forstår den måde vi elskede da vi var unge,/ som om der slet ingen tid var.” (s. 51).