Georgi Gospodivs første roman ”Estestven roman”, 1997 (”En naturlig roman”, 2006) handler om en mand i krise, der sætter sig for at skrive en roman. Hans ægteskab er gået i stykker, efter hans kone er blevet gravid med en anden mand, og romanen er hans måde at bearbejde dette tab.
54379846
Fortællerforholdet er komplekst. Romanen fortælles primært i første person, men forfatteren, fortælleren og de karakterer, der beskrives, flyder sammen. Manden, der i romanen skriver på en roman, hedder ligesom forfatteren Georgi Gospodinov. Det samme gør den redaktør, der opdager ham og udgiver hans tekster.
Formen i bogen er fragmenteret og uden kronologi og udfordrer genremæssigt, hvad en roman egentlig er. Teksten er sat sammen af korte kapitler, noter og små fortællinger og refleksioner, som ofte bevæger sig væk fra hovedhistorien. Fortælleren er glad for begyndelser og overvejer at skrive en hel bog, der kun består af begyndelser. I romanen vil han gengive nogle af de bedste begyndelser i litteraturhistorien.
Begyndelser er åbne og håbefulde og står i kontrast til det sted, hvor fortælleren selv står lige nu. Han mangler en ordentlig afslutning, leder efter svar og sørger over at have mistet. Ikke bare sin kone, men også sin fortid og sin fremtid. Det er i netop dette eksistentielle tankemylder, romanen opstår og udtrykkes. I fortællerens forsøg på at finde orden i kaos.
To tilbagevendende temaer er fluer og toiletbesøg. Fluerne optræder som et symbol på det ubetydelige, irriterende næsten usynlige liv, der summer rundt om os mennesker. Lokummet beskrives som et intimt rum, hvor man kan være alene med sig selv og samle tankerne. mens selve afføringsritualet er forbundet med noget naturligt, hvor det sociale, pæne og kontrollerede er sat til side.
”En naturlig roman” er således en roman om at befinde sig midt i et sammenbrud og om at forsøge at fortælle og forstå sin egen historie fra dette meget sårbare sted.