Den litterære undersøgelse af psykisk sygdom kan spores langt tilbage i litteraturhistorien. I en dansk kontekst står Amalie Skrams dobbeltroman ”Professor Hieronimus” & ”På Sct. Jørgen” fra 1895 som en tidlig og markant repræsentant. En lidt nyere stærk skildring kan man bl.a. finde hos Tove Ditlevsen i romanen ”Ansigterne” fra 1968.
Men særligt i disse år er der en lang række af forfattere, der i forskellige genrer og formater og med forskellige poetiske, politiske og personlige beretninger kredser om psykisk sygdom og psykiatrisk behandling. Det gælder blandt mange andre forfattere som Asta Olivia Nordenhof i ”Det nemme og det ensomme” (2013), Anna Rieder og Sidsel Ana Welden, der står bag antologien ”Hjertet er en fold med heste” (2022), hvor Fine Gråbøl også har bidraget. Men også Peter Øvigs ”Min mor var besat (2019), Søren Ulrik Thomsens ”Store Kongensgade 23” (2021) og Anne Lise Marstrand-Jørgensens ”En flod skal være i bevægelse” (2018) kan tælles blandt de forfattere, der med udgangspunkt i de nære selvoplevede relationer kredser om psykisk sygdom.
Endelig kan man finde stærke skildringer af dette emne uden for Danmarks grænser. Det gælder f.eks. norske Beate Grimsrud og svenske Linda Boström Knausgård.