Fine Gråbøl

Fine Gråbøl er født den 18. juni i 1992 og voksede op i indre by i København. Hun boede på skift hos sin mor, skuespilleren Ditte Gråbøl, og far, filminstruktøren Niels Gråbøl, som blev skilt, da hun var barn. Hun gik på Sankt Annæ Gymnasium i folkeskolen og sang derfor i Sankt Annæ Pigekor. Derudover spillede hun en del musik, skrev sange og dansede. Som ung 17-årig startede hun på Christianshavns Gymnasium. Motivationen var ikke stor, og hun startede mest, fordi det gjorde alle de andre. Drømmen handlede mere om det at blive musiker. Men i slutningen af 1.g. blev Fine Gråbøl så syg, at alt ændrede retning. Og tre måneder efter at sygdommen meldte sin ankomst og efter en 20 minutters samtale med en psykiater, fik Fine Gråbøl diagnosen bipolar.

Herefter fulgte en række år i voksenpsykiatrien på både åbne og lukkede afsnit. Der var perioder med voldsom og udadreagerende adfærd, store mængder af medicin og gentagne behandlinger med elektrochok.

Fine Gråbøl begyndte på skrivekursus, mens hun stadig var indlagt og kunne her dyrke den skriveaktivitet, som har fyldt siden barndommen. Siden har hun i 2015 gået på Hekseskolen, en skriveskole skabt af forfatterne Olga Ravn og Johanne Lykke Holm. Det var samme år, Fine Gråbøl mødte de andre medlemmer af skriftkollektivet BMS, som også blev en vigtig brik i forfatterens vej frem mod forfatterdebuten. BMS er akronym for blod, måne, søndag og består foruden Fine Gråbøl af Dorte Limkilde, Mette Kierstein og Ronja Johansen. Kollektivet, der udgav digtsamlingen ”Knoglemarv lavendel” i 2018, arbejder med fælles oplæsninger og performances.

Fine Gråbøl færdiggjorde en cand.mag. i Litteraturvidenskab i december 2022 og bor i dag i Københavns Sydhavn med sin kæreste og datter.

I 2024 udkom ”Hundrede børn”. Det er Fine Gråbøls anden roman, eller romanfantasi, som der står på bagsideteksten. Og det er netop en bog, hvis univers glider fra det realistiske og over i det fantastiske og symbolske, som fortællingen skrider frem.

Romanens hovedperson Karl er elev i sjette klasse på en sangskole. Handlingen strækker sig over et skoleår, men både den tidslige og den geografiske forankring er løst angivet. Selvom Karl er fortællingens jegfortæller, så er romanens egentlige interesse det kollektive. Pronomenet ”vi” er lige så hyppigt i spil som Karls ”jeg”-perspektiv. Det er Karl, Theo, Hüseyin, Anna og Isa, de fem venner, som mødes i pauserne på skolens toiletter for at lege S, P eller K og som hænger ud hos hinanden efter skole, der er romanens egentlige ærinde. De er fælles om at have fraværende forældre. Og de er med deres 12-13 år fælles om at stå foran en forvandlingens tid. De modnes, og for drengene betyder det, at når deres stemmer går i overgang, så er tiden i drengekoret forbi.

138226123

Man fornemmer som i Gråbøls debut en optagethed af ’institutionen’ og af det sæt af regler og rammer, man som ungt menneske er sat i og forsøger at forstå sig selv i forhold til. På sangskolen er lærerne og korundervisningen den ramme, som giver Karl og vennerne en oplevelse af samklang og identitet, men det er også skolen og dens lærere, som er genstand for børnenes gryende modstand og oprør.

Romanen skildrer den transformative ”coming of age-fase”, hvor fællesskabet på en gang er skrøbeligt og stærkt, præget som det er af alt det, der bobler, de spage fornemmelser af alt det, der er på vej. Dette transformative element bruger Gråbøl så til at forvandle selve romanens univers. Det starter som en detalje. Skolen er begyndt at hælde en smule. Måske er det noget med fundamentet? Siden følger mystiske vejrfænomener, og endeligt slutter romanen i det deciderede fantastiske og symbolladede. Alle skolens elever, de hundrede børn, får efter en tilsyneladende fælles pagt eller beslutning gennet skolens lærere sammen på lærerværelset. Derefter påbegynder de en opstigning op gennem den vaklende skolebygning for at ende på skolens tag, hvor de forvandler sig, får vinger og flyver til vejrs ”i ustyrlig flapren mod andre ordener”, som det afslutningsvist lyder.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Hundrede børn"