Fine Gråbøl fik udgivet sin debutroman ”Ungeenheden” i april 2021. Romanen skildrer en gruppe unge mennesker på et bosted. Vi møder Lasse, Marie, Waheed, Sara og Hector. Den eneste, vi interessant nok aldrig får navnet på, er fortællingens centrum, historiens jegfortæller. Vi følger gruppen af unge på bostedet hen over en sommer med en række tilbageblik på jegfortællerens tidligere indlæggelsesoplevelser. Fortællingen er ikke båret af en klar handling eller en tydelig kronologi. Den fremstår nærmere som en række løse optegnelser, der lader beboernes hverdag træde frem. Romanen er dog bygget op omkring tre hovedafsnit, der alle er markeret med en titel og paragraffens tegn – en markering af, hvordan de unge sårbare menneskers liv er indrammet af psykiatriens regler og paragraffer.
38925865
Fælles for de unge på ungeenheden er en virkelighed med diagnoser, selvskade, selvmordsforsøg. Det er en hverdag med optrapning og nedtrapning af medicin, en hverdag i det psykiatriske system i selskab med hinanden og bostedets personale. Midt i denne barske virkelighed fornemmes dog også de små ansatser til venskaber. Oplevelserne af genkendelse og fællesskab mellem de unge, der alle er så skrøbelige, at de kun har sparsomme ressourcer at kaste ind i mødet med andre.
Også relationen mellem den unge jegfortæller og bostedets behandlere beskrives undervejs. De virker både svære og afgørende. Jegfortælleren ved, at hun ikke bør knytte sig til disse relationer, der dog er afgørende for hendes tilstand. For det særlige hierarki mellem patient og behandler skyder sig uundgåeligt ind og mudrer relationerne.
Det er jegfortællerens stemme, der sætter romanens særlige tone. Den er på en gang ligefrem og usentimental. Det er nøgterne beskrivelser af de små hverdagslige projekter og aktiviteter blandt beboerne på bostedet. Men det er samtidig også en strøm af poetiske billeder, der skaber en sanselig nærhed til de begivenheder, der oprulles. Og endelig er en gennemgående del af romanens særlige tone dens kritiske engagement og indignation i forhold til psykiatrien. De svære sociale, politiske og menneskelige implikationer ved et liv i psykiatrien klinger med mange steder undervejs i fortællingen.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Ungeenheden"