Thomasine Gyllembourg bliver tit fremhævet som en af de første danske kvindelige forfattere, og det er en afgørende nøgle til at forstå og perspektivere hendes forfatterskab. På Gyllembourgs tid var kvindens rolle primært knyttet til hjemmet, og Gyllembourg gav selv udtryk for, at kvinder ikke burde være forfattere. Måske er det derfor, hun – og mange andre kvindelige forfatterskaber, der voksede frem i hendes kølvand – skrev under pseudonym. En anden gevinst var, at det frigjorde værkerne fra forfatterindernes personlighed og samfundsmæssige placering. Måske føltes det særligt presserende for Gyllembourg, der havde været meget omdiskuteret ovenpå skilsmissen fra Heiberg. Gyllembourg vedkendte først sit forfatterskab efter sin død, i et litterært testamente stilet til sønnen Ludvig Heiberg, som indgik i anden udgave af forfatterens samlede ”Skrifter” i 12 bind, der udkom i årene 1849-51.
Gyllembourgs anonymiserede forfatterskab var en stor succes i hendes samtid, hvor hun var en af de bedst sælgende danske forfattere, som oveni købet blev oversat til svensk og tysk og enkelte værker også til fransk. Samtidige forfattere som Poul Martin Møller (1794-1838) og Carsten Hauch anmeldte rosende hendes værker, som ligeledes blev hyldet af Søren Kierkegaard. Han tilegnede endda en hel bog om ”To Tidsaldre”, som han tilegnede ”Den Navnløse – og dog saa Navnkundige” forfatter.
Det er oplagt at se Thomasine Gyllembourgs forfatterskab i sammenhæng med de anerkendte engelske samtidige forfatterinder, Emily Brontë (1818-1848) og Jane Austen (1775-1817). Både Austen og Gyllembourg har en skarp sans for at skildre familielivet, personlige relationer og hierarkier både detaljemættet og levende, mens Brontë og Gyllembourg især har lidenskaben til fælles.
Litteraturhistorisk er det oplagt at læse Gyllembourg i kontekst af realismen og i sammenhæng med forfattere som Steen Steensen Blicher (1782-1848) og Poul Martin Møller (1794-1838), og at se hende som foregangskvinde for den kvindefrigørende litteratur, som for alvor vågner med blandt andet Mathilde Fibiger (1830-72), Erna Juel-Hansen (1845-1922) og Adda Ravnkilde (1862-1883).